At blive mor er en af de største oplevelser, en kvinde kommer til at gennemgå i sit liv. Det tidlige moderskab er en tid præget af store omvæltninger – på både godt og ondt – og kan for nogle kvinder være en sand rutsjebanetur af følelser.

Du vil kunne opleve både intens lykke, bølger af eufori og altopslugende kærlighed til barnet, mens du på én og samme tid kan føle dig overvældet af ansvar og mærke intens angst og bekymring for dit barns velbefindende.

Hvad er en fødselsdepression?

Postpartum depression er blandt de mest kendte efterfødselsreaktion, og op omkring 10% af nybagte mødre udvikler en behandlingskrævende fødselsdepression. Symptomerne minder om dem, der kendetegner en almindelig depression – bl.a. træthed, tomhed og vedvarende tristhed. Hertil kommer følelser af utilstrækkelighed og hjælpeløshed samt oplevelsen af at være en dårlig mor.

Hvorfor udvikler nogle kvinder en fødselsdepression?

En fødselsdepression er betinget af adskillige faktorer, som påvirker hinanden indbyrdes. Der er bl.a. en vis arvelig komponent, som kan give en øget sårbarhed overfor at udvikle en fødselsdepression. Man ved også, at risikoen er forhøjet hos kvinder, der tidligere har lidt af depression eller angst.

Du er særligt udsat, hvis du har oplevet belastende begivenheder under graviditeten eller i efterfødselstiden, ligesom en svær fødselsoplevelse med mange komplikationer øger risikoen for at udvikle en fødselsdepression markant. Hvis du havde en fødselsdepression med dit første barn, er det en god idé at tage imod ekstra hjælp og støtte ved eventuelt efterfølgende børn, så du kan få en anderledes og bedre oplevelse.

LÆS OGSÅ: Efterfødselsreaktioner – psykologens guide til smerte i moderskabet

Derudover findes der en række psykologiske og sociale faktorer, som øger en kvindes risiko for at udvikle en fødselsdepression. Her skal bl.a. nævnes personlighed og temperament, ligesom manglende social støtte og konflikter i familierelationer kan spille en vigtig rolle.

Det er altså vigtigt at slå fast, at der ikke findes én entydig opskrift på, hvem der udvikler en fødselsdepression, og hvem der ikke gør. Der er derimod tale om et samspil af mange forskellige faktorer, som kan virke enten beskyttende eller disponerende i den enkelte kvindes situation.

Hvad er symptomerne på en fødselsdepression?

Følelsesmæssige udsving er normalt i de første par uger efter fødslen, og du har måske hørt om baby blues og den berygtede ”tudetur” efter fødslen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at du har en fødselsdepression. Du bør imidlertid søge hjælp, hvis din barselsblues varer i mere end 14 dage.

De mest almindelige symptomer på en fødselsdepression er:

• tristhed, grådlabilitet og en følelse af håbløshed
• humørsvingninger
• manglende lyst og interesse i ting, man normalt er glad for
• besvær med at falde i søvn – selv når baby sover
• manglende eller øget appetit
• tanker om at være utilstrækkelig som mor
• tanker, der kredser om død og selvmord

Udover de almindelige symptomer, som er beskrevet ovenfor, føler mange kvinder intens skyldfølelse og skam over, at de ikke ”bare” er lykkelige i denne tid af deres liv. De kan føle, at de ikke burde være blevet mødre, eller at deres barn fortjener en bedre mor end dem.

Disse tanker og følelser er med til yderligere at forstærke tristheden og håbløsheden. Det bliver en ond spiral, hvor kvinden kan blive mere og mere opgivende og desværre i nogle tilfælde kan ende med at tage afstand fra barnet, fordi hun føler sig utilstrækkelig som mor.

Hvornår udvikler man fødselsdepression?

Det er forskelligt, hvornår man udvikler en fødselsdepression. For nogle kvinder opstår problemerne allerede i graviditeten, mens størstedelen udvikler symptomer i tiden umiddelbart eller fødslen eller i løbet af de første par måneder. I sjældnere tilfælde kan der gå helt op til et år.

En stor del af de følelsesmæssige udsving er betinget af de hormonelle forandringer, der sker i dagene efter fødslen. Disse giver ikke i sig selv anledning til bekymring, da de oftest fortager sig i løbet af de første uger.

I de fleste tilfælde opdages en fødselsdepression ved rutinescreening af sundhedsplejersken ved besøget 6-8 uger efter fødslen. Typisk anvender sundhedsplejersken de danske udgaver af screeningsredskaberne Edinburgh Postnatal Depression Scale og Gotland Male Depression Scale, som anvendes særligt til mænd.

LÆS OGSÅ: Gravid med depression – risiko, tegn og behandling

I nogle kommuner er man begyndt at screene alle gravide for fødselsdepression. Nyere undersøgelser har nemlig vist, at fødselsdepression i mange tilfælde kan opdages allerede tidligt i graviditeten. På den måde sikrer man, at kvinderne kan få den rette hjælp, inden barnet kommer.

Kan mænd få fødselsdepression?

Fødselsdepressioner hos fædre og medmødre er et nyere forskningsfelt, da man tidligere ikke anerkendte problemet. I dag ved man, at partneren også kan lide af fødselsdepression, og det anslås, at det sker for omkring 7-8% af nybagte fædre i Danmark. Hos mænd kan tilstanden dog have et noget anderledes udtryk og symptombillede.

Oplevelsen af tristhed og håbløshed er fælles, men man ser ofte et anderledes adfærdsrespons hos mænd. Det sker bl.a. i form af tilbagetrækning fra familien, vredesudbrud, irritabilitet, tendens til at søge tilflugt i arbejde samt forskellige former for misbrug af f.eks. alkohol eller spil.

I yderste instans kan en ubehandlet fødselsdepression hos mænd – såvel som hos kvinder – føre til, at parforholdet og familien går i opløsning, hvorfor det er helt essentielt, at man sætter ind tidligt med den rette hjælp.

Også hos fædre og medmødre er man opmærksom på, at en fødselsdepression kan starte i løbet af graviditeten. Jo før man sætter ind med den rette støtte, des bedre er det for personens velbefindende, ligesom det gælder, at tidlig indsats kan styrke den vigtige tilknytning til baby.

Få den rette hjælp til din fødselsdepression

En ubehandlet fødselsdepression kan have store konsekvenser både for dig som mor såvel som for hele din families trivsel. Som nævnt er udsving i humør og følelser normalt umiddelbart efter fødslen – men hvis symptomerne varer ved længere end de første to uger, så bør du reagere.

Man kategoriserer typisk fødselsdepressionen ud fra sværhedsgrad – mild, moderat eller svær. Den behandlingsstrategi man vælger, afhænger af hvor svær fødselsdepressionen vurderes til at være samt hvilken støtte, kvinden har til rådighed i øvrigt.

Er der selvmordstanker til stede, er det naturligvis vigtigt, at der ydes ekstra støtte, og at en eventuel behandling tager højde for disse tanker. Det er heldigvis yderst sjældent, at en fødselsdepression resulterer i selvmord, da det at være mor er en væsentlig beskyttende faktor imod selvmord.

Hvordan behandles fødselsdepression?

Behandling af fødselsdepression består typisk af samtaleterapi, og for nogle er det nødvendigt at supplere med medicin for at give humøret det løft, der sikrer mentalt overskud til at indgå i – og få gavn af – terapi. Der findes i dag antidepressive midler, som sikkert kan anvendes, hvis du ammer.

LÆS OGSÅ: Godt at vide: Amning og medicin

Nogle steder tilbydes ligeledes gruppeterapi, hvor du som kvinde møder andre mødre, som er i samme situation som dig. Det kan være en helende oplevelse i sig selv at opdage, at du ikke er alene i de tanker og følelser, du står i.

Samtaleterapi tager som regel afsæt i evidensbaserede metoder som kognitiv adfærdsterapi eller psykodynamisk terapi. Imidlertid kan mindre tiltag, såsom øget støtte fra kvindens netværk og regelmæssige samtaler med sundhedsplejerske eller egen læge, også være hjælpsomme.

Ofte vil man i samtalerne tage udgangspunkt i de uhensigtsmæssige, negative tanker, der ledsager og tit er med til at vedligeholde den depressive tilstand. Derudover skal kvinden hjælpes til at få øje på sine kompetencer som mor og til at arbejde med sine (ofte urealistisk høje) idealer om, hvad en god mor skal kunne og være.

Vær tålmodig og blid overfor dig selv, mor!

Som nybagt mor kan du føle dig på usikker grund, og det er sårbart at sætte ord på de svære følelser omkring morrollen. Mange kvinder har klare forestillinger om barselstiden som en lykkelig tid, og når det billede krakelerer, er det normalt at føle det som et nederlag.

LÆS OGSÅ: Psykologen: “Drop glansbilledet – vi har brug for ærlige fællesskaber!”

Husk, at du langt fra er alene, hvis du har det svært i starten af dit moderskab. Der er støtte at hente til dig, hvis du kæmper. Som førnævnt er det vigtigt at tage hånd om de tunge tanker hurtigst muligt – både fordi det er smertefuldt at have en fødselsdepression, men også fordi det kan påvirke dit samspil med barnet negativt og fjerne en stor del af glæden ved at være blevet mor.

Det er en stor omvæltning at blive forælder, og der er ingen skam i at have brug for mere støtte og omsorg til at lande i den nye del af din identitet. Den kvalificerede hjælp findes derude – det handler om, at du tager din egen trivsel alvorligt og rækker ud efter den.



Artiklen er skrevet af psykolog Malene Buhl Eriksen, indehaver af MamaCircle og mor til to drenge.

Kilder: Psykiatrifonden,Treatment of postpartum depression: clinical, psychological and pharmacological options