Hvis du har en fødsel lige rundt om hjørnet, har du sikkert tænkt en del på, hvordan den kommer til at udspille sig. Måske har du også tænkt med bekymring på sådan noget som at blive klippet under fødslen. Hvor mange er det lige, det sker for, og hvornår er episiotomi, som klippet i fagterm hedder, overhovedet på bordet?

Artiklen her er til dig, der vil vide, hvad der er op og ned med klip ved fødsler, og til dig, som vil vide, hvordan du bedst plejer og lindrer bristning fra episiotomi.

Jordemoder Anna Forchhammer fra Jordemodertid guider igennem alt, du kan have brug for at vide om episiotomi.

Hvad er episiotomi?

Episiotomi er den latinske betegnelse for det klip, jordemoder kan lægge fra nedre vagina og nedad for at give plads. Klip ved fødslen sker kun, hvis der bliver akut behov for at få dit barn hurtigt til verden, eller i nogle tilfælde for at forhindre akut, alvorlig bristning med retning mod ringmusklerne omkring endetarmen.

– Klip ved fødslen anvender vi så sjældent, som vi overhovedet kan i Danmark. Praksis har heldigvis ændret sig meget de sidste ti år, fortæller Anna Forchhammer.

Tidligere var klip ved fødsler en ret almindelig praksis, men forskning har gjort os klogere på området.

– Særligt før år 2000 lagde man mange flere fødselsklip. Det gjorde man, fordi man troede, det var en hjælp for fødslen og kvinden. Det var det bare ikke, ved vi nu, siger hun.

I dag er bred enighed blandt jordemødre om, at der kun er én grund til at lægge et klip ved fødslen.

– Vi klipper kun, hvis der er akut behov for det. Det er et ultimativt middel til at få barnet hurtigt ud, som giver mere plads hurtigt. Behovet kan fx opstå, hvis der pludselig er rigtig dårlig hjertelyd på barnet i en pressefase, så baby skal ud nu, siger hun.

Et akut behov kan også være, når man vurderer, at baby bliver nødt til at blive forløst med sugekop, men at vævet ikke er i stand til at give sig nok til, at man kan bruge sugekoppen forsvarligt.

– Klip er mere udbredte i forbindelse med sugekop forløsning end fødsel, der går forløber spontant, men det er ikke sådan, at det går hånd i hånd. Det er ikke sikkert, der er behov for at lægge et fødselsklip, fordi der er behov for kop, siger hun.

Måske er du stødt på, at episiotomi også bliver kaldt ”epis”? Det er simpelthen bare en forkortelse af begrebet – fagslang, om man vil. I folkemunde kan episiotomi også nogle gange blive kaldt ”fødselsklip”. I korrekt terminologi er fødselsklip dog de ekstra SU-klip man kan få i forbindelse med at blive mor, hvis man er studerende.

Læs også: Bristning ved fødsel: Det skal du vide om risiko, lindring og forebyggelse

Hvorfor bliver nogle klippet under fødslen?

Når man bliver klippet under fødslen, er det oftest fordi, der opstår akut behov for at få baby til verden meget hurtigt. Episiotomi kan forhindre alvorlige følgevirkninger af fødslen såsom hjerneskade på grund af iltmangel og selvfølgelig også spædbarnsdød. Klip ved fødsel sker kun, hvis det er strengt nødvendigt.

– En anden, men også akut grund til, at nogle jordemødre vælger at lægge et klip kan være, at man kan se, der er ved at ske en bristning med retning mod musklerne om endetarmen. I det tilfælde kan det være en løsning at lave et klip og styre bristningen i en mere hensigtsmæssig retning, siger Anna Forchhammer.

Det er dog langt mindre udbredt at lægge den slags klip, forklarer hun.

– Årsagen er, at vi nu ved, at det er bedre for muskulaturen at gå der, hvor den naturligt vil gå. Det gør simpelthen ophelingen af riften lettere. Derfor vil de fleste jordemødre i vid udstrækning undgå at klippe, hvis de på nogen måde kan, siger hun.

Forskellige typer episiotomi

Der findes to former af klip ved fødslen, nemlig medio-lateral epiosotomi og median episiotomi. Typerne indikerer, om klippet ligger lodret nedad mod anus, eller om det ligger 45 grader til højre eller venstre. I dag bruger man stort set kun de skrå klip.

– Der findes de to typer af klip, men det lodrette klip – median episiotomi – er uhyre sjældent. Faktisk har jeg aldrig set det i min karriere, siger Anna Forchhamme

Og det er der en logisk forklaring på, mener hun. Når jordemoder lægger klip, er det for enten at forløse baby hurtigt, eller fordi hun kan se, en bristning på vej mod endetarmsmuskulaturen.

– Derfor giver det jo rigtig dårlig mening at lægge et klip netop med retning lige mod endetarmsmuskulaturen. En bristning her er altid kompliceret, og den ønsker man for alt i verden at undgå.

Om klippet til gengæld er placeret 45 grader til venstre eller højre, er alene afgjort af, om jordemoderen er højre eller venstrehåndet.

Er risikoen for at blive klippet større, hvis jeg venter et stort barn?

Når man skal føde et stort barn på over 4500 gram, er der i det hele taget højere risiko for komplikationer. Det gælder også bristninger og klip. Det er langt fra givet, at det sker, men sandsynligheden vil være større.

I Danmark betragtes et barn som ”stort”, når det er over 4,5 kilo. Det betyder, at man er særligt opmærksom, og at der kan tages særlige foranstaltninger, når barnet skal til verden.

– Når barnet er større, kan passagen gennem fødselskanalen af naturlige årsager sværere og mere kompliceret, og det betyder alt andet lige en lidt større forekomst af komplikationer. Det kan fx være sværere for barnet at trænge ned igennem fødselsvejen, og det kan betyde en længere pressefase, som kan føre til forskellige situationer, hvor et klip kan være måden at løse det bedst på, siger Anna Forchhammer.

Det er dog ikke særlig mange babyer, der klassificeres som så store. I 2014 var kun 2,7 procent af hele fødselsårgangen over 4500 gram, ifølge Sundhed.dk.

Jeg er nervøs for at blive klippet under fødslen

Tanken om klip under fødslen ér skræmmende for de fleste kvinder. Det kommer sig i virkeligheden nok mindst lige så meget af ordlyden ”klip”, og konteksten, dine nedre, delikate regioner. I hvert fald er et klip under fødslen at sidestille med en naturlig grad 2. bristning.

– Når et klip svarer til en 2.grads bristning, vil det sige, at det rent klinisk er en ukompliceret bristning, og også at det faktisk en ret lille bristning. Både en naturligt forekommende grad 2 bristning og et klip, er oftest ikke mere end 1-2 cm. Klip lyder langt mere stort og dramatisk, end det er, siger Anne Forchhammer.

Det betyder ikke, hun ikke har fuld forståelse for, hvor skræmmende episiotomi er, og at mange er decideret bange for at blive klippet.

– Selvfølgelig forstår jeg det hundrede procent. Det mentale aspekt i saksen, der gør sin opgave, er jo uhyggeligt! Intet mindre. Man skal bare vide, at det, der reelt ofte er tale om, er nogle små, fine tøseklip, når det er aktuelt, siger hun.

Bliver det nødvendigt til at lægge et klip til din fødsel, så er der to ting, du kan skrive dig bag øret:

Gør det ondt at blive klippet under fødslen?

Sker det, at jordemoder må lægge et klip under fødslen, skal du vide, at selve klippet ikke gør ondt. Du bliver nemlig bedøvet først. Derudover sørger din krop også selv for, at du er på en naturlig cocktail af smertelindring og ekstra power til at klare fødslen.

Det var den ene af de to ting, du skal skrive dig bag øret.

– Den anden er, at man skal vide helt ind i knoglerne, at klip ikke er noget, noget lægger for sjov. En fødselsklip kan være en nødvendig accelerator. Det er ikke et kæmpe drama og vi lægger dem så sjældent, vi kan, understreger Anna Forchhammer.

Bedøvelse sker enten med en pudendusblokade, eller med lokalbedøvelse, forklarer jordemoderen. Du vil altså ikke opleve smerter i forbindelse med episiotomi som sådan.

Læs også: Guide: Sådan laver du mellemkødsmassage

Hvordan undgår jeg at blive klippet under fødslen?

Fordi klip af under fødslen stort set kun sker, når der opstår akut behov for at få baby til verden meget hurtigt, kan du som sådan ikke noget for at undgå det. Dit væv vil dog være mere eftergiveligt, når du er velhydreret, ligesom en god blodgennemstrømningen vil smidiggøre det.

– Nogle studier tyder på, at mellemkødsmassage regelmæssigt fra omkring uge 34 kan smidiggøre og blødgøre vævet og potentielt nedsætte risikoen for store rifter generelt, siger jordemoderen.

Det handler helt konkret om at stimulere vævet og øge blodcirkulationen, og det gør man ved at massere mellemkødet med hånden.

– Rent praktisk tager man simpelthen klør fem og masserer med sine fingre fra bunden af vagina med tommelfingeren og med pege- og langefinger på mellemkødet udvendigt i små cirkulære bevægelser, forklarer hun.

Et anden vigtig, men meget lavpraktisk fokusområde, man kan have hjemmefra gennem slutningen af graviditeten, er at sørge for at drikke nok vand.

– Når man sørger for at være velhydreret, har huden et godt udgangspunkt for at give sig. Rigelig væske gør ganske enkelt bare huden bedre og er mere elastisk – også intimt.

Disse tips kan ikke forhindre, der kan opstå akut behov for et klip under fødslen, men det giver dit væv et optimalt udgangspunkt for at give sig og gøre plads til at føde baby.

Hvor mange bliver klippet under fødsel?

På landsplan fik 5,8 procent af førstegangsfødende kvinder episiotomi under fødslen i 2021, ifølge årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2021). Antallet af klip under fødslen varierer noget fra fødested til fødested. Tendensen i Danmark har dog længe været, at tallet er faldende.

– Helt overordnet er det heldigvis sådan, at fødselsklippet HAR haft sin storhedstid og sit fald. Engang var det standard, nu er det noget, vi gør undtagelsesvis i Danmark, siger hun.

Grunden til praksis har ændret sig er, at forskningen har tydeliggjort, at det ikke er en hjælp for kvindekroppen at blive klippet under fødslen. Det var ellers overbevisningen tidligere.

– Vi ved i dag, at kroppen heler hurtigere, og at helingen er mindre smertefuld, når vævet får lov til at gå naturligt, fremfor når musklerne bliver klippet over. Forklaringen er, at de trådede fibre, der er i vævet, har nemmere ved at læges, når de er trukket fra hinanden, end når de er skåret over, siger hun.

I andre dele af verden, er episiotomi stadig meget udbredt. Det gælder fx i Asien.

Heling efter episiotomi

Har du fået et klip ved fødslen, kan du regne med, at helingstiden er nogenlunde den samme som ved en naturligt opstået 2.grads bristning. Også selvom du måske mærker mere til riften. En bristning ved episiotomi heler normalt på 2-3 uger, ligesom en bristning grad 2.

– Mange kvinder oplever, at der er flere smerter efter episiotomi forbundet med selve helingen. Helingen kan også være langsommere. Den bedste forklaring, jeg har, er, at det ikke er en naturligt opstået skade, men et rent snit, og det tager længere tid for kroppen at reparere, siger hun.

Udover at du må forvente at heling efter episiotomi tit tager lidt længere tid, er rådene til pleje af dit klip stort set de samme, som ved pleje af andre ukomplicerede bristninger.

Sådan plejer du dit mellemkød efter fødslen

Nøgleordene til at passe godt på dit mellemkød og din syning efter fødslen, er hygiejne, smertelindring og hvile. Følg listen her, når du skal hjælpe dine nedre regioner og mellemkød godt på vej i helingen – og samtidig have det så komfortabelt som muligt.

1. Skift bind ofte
   
   Skift efterfødselsbind mindst hver gang, du er på toilettet.
2. Dæk smerter med håndkøbsmedicin
   
   De første dage må du tage 2 x 500 mg paracetamol højst 4 gange dagligt og 2 x 200 mg ibuprofen højst 3 gange dagligt. Når smerterne aftager, kan du stoppe med ibuprofen, men fortsætte nogle dage længere med paracetamol, ifølge Nordsjællands Hospital.
3. Skyl efter toiletbesøg
   
   Det kan være blidere end at tørre med papir. Brug en skylleflaske, hvis du ikke har en håndbruser i nærheden. Du kan også bruge en skål med lunkent vand.
4. Skyl imens du tisser
   
   Det kan også være lindrende og minimere svie at skylle imens, du tisser.
5. Dup dig tør
   
   Efter skyl, så dup dig hellere end at tørre dig. Du kan bruge papir eller rene vaskeklude.
6. Brug efterfødselsspray
   
   En god, mild postpartum spray kan være noget så rar på dine ydre sting, mellemkød og ømme intime dele. En god en af slagsen både smertelindrer og indeholder ingredienser, der og hjælper huden til at sammentrække sig. Momkinds Postpartum Serum Mist indeholder bl.a. troldnød, der har sammentrækkende egenskaber på huden, og aloe vera, der dulmer og køler
7. Hold øje med dine syninger
   
   Helt lavpraktisk – kig på dig selv med et intimspejl, og vær OBS på opblusning af rødme, blødninger, sting der ser mærkelige ud og øgede hævelser. Helingen skal gå støt fremad.
8. Ingen sæbe
   
   Når du er i bad, så vask kun med vand – ingen sæbe. Heller ikke intimsæbe.
9. Køl med isbind
   
   Du er øm og hævet. Derfor kan det være rart og naturligt smertelindrende at få noget koldt på din eposiotomi-bristning. Brug fx isbind efter fødsel eller en kølepose, men husk at placere et stykke stof mellem isbind/kølepose og dig.
10. Sid på en pude
    
    Det kan være en god aflastning at sidde på en siddepude med hul i midten, eller bare en almindelig blød pude. Under alle omstændigheder, så husk at sætte dig stille og roligt ned, når du sætter dig, så du passer på dine syninger.
11. Hvil dig
    
    Aflast din bækkenbund og tyngekræftens pres mod dine hævelser omkring syningerne ved at lægge dig og tag et hvil.

Giver episiotomi komplikationer ved næste graviditet og fødsel?

Nej. Er du blevet klippet ved fødslen, er der ingen øget risiko for komplikationer, når du skal være mor igen. Her er det vigtigt at huske, at episiotomi svarer til en naturlig 2.grads bristning. Det vil sige, at det er en ukompliceret bristning.

– Der er ikke større risiko ved næste fødsel, end der er efter en almindelig grad 2 bristning. Arvæv er altid mindre smidigt, så uanset hvad, der ligger til grund for arvævet, er sandsynligheden for at gå her, større end andre steder. Men det er ufarligt, og ikke noget, der skal bekymre dig, siger hun.

Kontakt læge, hvis …

… du oplever tegn på komplikationer, eller pludselig forværring. Det kan være:

• Opblusning af rødme
• Opblusning af smerter (både i syninger og i livmoderen)
• Opblusning Tiltagende blødning
• Fornemmelsen af, at en syning skrider
• Feber (reager altid og ring og rådfør dig. Også selvom du tror, der kan være anden forklaring.)
• Ildelugtende blødning eller sekret

De første 7 dage efter fødslen er du tilknyttet døgntelefonen på barselsafsnittet på dit fødested. Derefter er det egen læge, du skal kontakte i dagtimerne, og 1813 uden for lægens åbningstid.

Mange fødesteder har desuden et ambulatorium, hvor man inviteres ind og får tjekket sin bristning. Det er nemlig vigtigt for helingen, at der bliver reageret hurtigt, hvis der er problemer

Kilde: Sundhed.dk , Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF), årsrapport 2021