Jeg passede ikke på mit underliv
Generelt passede jeg ikke godt på mit underliv efter fødslen. Jeg har altid været meget aktiv, spillet volleyball på meget højt niveau og løbet. Så det gjorde jeg da igen 3 måneder efter fødslen. Ingen hensyntagen til følelsen af, at mit underliv hang mellem knæene og spillede tromme på knæskallerne. Med andre ord: Mit underliv forsøgte virkelig at gøre opmærksom på, at jeg skulle tage pauser. Men NÆ Nej. Ikke mig.
Alt den masen, pressen, graven, overbelastning og nok også lige to ekstra fødsler resulteret i, at jeg følte der hele tiden sad noget og ”fyldte” bagtil. Jeg blev ikke altid helt færdig efter stort toiletbesøgt og kunne tørre mig længe, uden at jeg følte mig helt ren. Og så pruttede jeg helt uvarslet, f.eks. hvis jeg grinte – hvilket sker ret tit. Det var så pinligt. Det kan i øvrigt stadig godt ske.
En operation og så hurtigt i gang med sex!
Efter flere år med besvær bagtil, måtte jeg ty til en underlivsoperation. Det kaldes en rektal prolaps, nedsynkning eller i fagsprog et rectocele. Til min glæde kunne jeg bedre mærke min bækkenbund igen efter operationen. Det havde jeg ikke regnet med og ved heller ikke, om det er en normal sidegevinst for alle, der bliver opereret. På hospitalet fik jeg at vide, at jeg skulle i gang med sex igen omkring 6-8 uger efter operationen for at undgå arvæv. Der bliver vist vejledt forskelligt fra hospital til hospital.
LÆS OGSÅ: Sex efter fødsel – hvordan og hvornår?
Sjældent har jeg været så bekymret over at skulle i gang med sex, som for lang tid siden var en nydelse som havde givet mig tre skønne børn. Men det gik rimeligt godt – sneglelangsomt, forsigtigt og en masse glidecreme. Men nogen ekstatisk oplevelse, hvor jeg ramte stjernerne, var det bestemt ikke.
Jeg ville ønske, at jeg havde vidst mere
Risikoen for at en prolaps vender tilbage er ret stor. Derfor sørger jeg nu for et velfungerende tarmsystem og holder mig væk fra dybe squats, samt meget tunge løft.
Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde vidst noget mere omkring afføringsmidler, kost og noget så simpelt, som hvordan man sidder korrekt på et toilet, og hvordan jeg skulle passe på min bækkenbund. Men i stedet lærte jeg at helbrede frem for at forebygge. Min bækkenbund er nu min bedste veninde, som jeg passer godt på. Og så har jeg altid afføringsmidler liggende i skabet, just in case…
