Gravid app: De 5 bedste apps til at følge baby og graviditet

Af Nanna Schultz, team momkind
6. januar, 2021

Graviditet
5 min.

Det er rart at kunne følge med i, hvad hulen der sker derinde i maven, og hvorfor din krop reagerer som den gør. Derfor har vi samlet fem af de bedste gravid apps til dig. 

“Gravid – følg udviklingen”

Denne app er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen. Det er jo en blåstempling i sig selv! Her er appen, der har det hele: graviditet uge for uge, videoøvelser, gode råd om træning og kost under graviditeten samt et udførligt leksikon med den nyeste viden om graviditet og fødsel. Vi er desuden svært begejstrede for, at appen har fokus på det super vigtige tema sex og parforhold!

gravid sst

Som et særligt feature giver appen “Gravid – følg udviklingen” dig mulighed for at begynde på Barnets bog allerede under din graviditet, så du f.eks. kan gemme scanningsbilleder og markere milepæle undervejs i graviditeten. Efter fødslen kan du printe i et fint design eller vælge at fortsætte Barnets bog i appen “Min baby – det første år”.

Appen koster 35 kr.

iOS
Android

 

“FAR – godt fra start”

Her er appen, der giver mandens perspektiv på graviditet, fødsel og interaktion med den lille ny verdensborger.

FAR-appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Danske Fysioterapeuter og far-bloggerne Kasper Susaa og Laus Risby, der står bag fædre-universet DaddyO.dk.

 

far app

Det finder du i FAR-appen:

  • Leksikon om graviditet, fødsel og barnets udvikling de første tre år.
  • Råd og viden om bl.a. håndtering af konflikter, bleskift og sproglig udvikling.
  • Træningsøvelser til baby og far, som motorisk stimulerer baby og giver far sved på panden.
  • Huskeliste så du får pakket de rigtige ting til fødslen, trilleturene og rejser med baby.
  • Tril med baby og mål, hvor langt du er gået med barnevognen (og optjen badges!)
  • Find nærmeste baby-venlige cafe, puslested og legeplads.

Appen koster 35 kr.

Android
iOS

“Preglife” – Gravid og baby app

Preglife er en svensk udviklet app der indeholder både Gravidkalender og BabyApp.

I denne app kan du altså følge dit barns udvikling helt fra første test, forbi babyshower, frem til fødslen og videre indtil barnet er 2 år.

Du kan følge barnet og morens udvikling uge for uge hele vejen frem til termin.

I appen er der en graf hvor du kan følge din vægtstigning under graviditeten og de næste 9 måneder. Hvis du har flere graviditeter i appen, kan du sammenligne graferne – og det kan være ret interessant.

Preglife app - graviditetsapp

Efter fødslen holder appen styr på dit barns alder og oplyser dig om, hvilket af de 10 mentale udviklingstrin barnet befinder sig i, og hvad der er på vej. Der er også en vaccinationstabel indbygget.

Med dagbogsfunktionen kan du nedfælde dine tanker om graviditeten. Det kan være en super fin ide at skrive dine tanker ned både i graviditeten og efter blyp er landet. På den måde kan du få afløb for alle de følelser der følger med en graviditet og det at blive mor.

Appen er gratis.

iOS
Andriod  

“Prepare” – Fødselsforberedelse på app

Fødselsforberedelse er for det meste noget, vi går til. Men hvad med en app der hjælper dig med at forberede dig på din fødsel. Som de selv skriver: ”Gå i fødsel fuld af selvtillid, viden, glæde og rå fødepower!”

Prepare er udviklet af dansk/norske Vibeke Langaas i samarbejde med en jordemoder.

Prepare - fødselsforberedelses app

Med Prepare-appen kan du lære vejrtræknings- og yogaøvelser samt afspændingsteknikker. Gennem øvelserne vil du lære at arbejde mere effektivt med veerne og smertelindre dig selv.

Øvelserne er super nemme, og fordi det er en app, kan du lave dem hvor som helst og når som helst. Du får daglige øvelser gennem push-notifikationer (hvis du har dem slået til). Alle øvelserne er skræddersyet til præcis der, hvor du befinder dig i din graviditet.

Prepare lover, at teknikkerne hjælpe dig med at skubbe fødslen i den rigtige retning.

Appen indeholder også artikler om alt fra hjemmefødsel til smertelindrings alternativer.

Appen koster 59 kr.

iOS

“What to expect – Pregnancy & Baby Tracker”

Denne app er på engelsk, men da det er en af de mest omfattende gravid-apps på markedet (downloaded mere end 15 millioner gange!), synes vi alligevel, at den fortjente at komme med  på listen.

Det er den klassiske dag-for-dag og uge-for-uge tracker. ”Nu er din baby ligeså stor som en passionsfrugt”. Okay, tak.

What to Expect - gravid app

Du modtager personificerede updates om din graviditet og babyens udvikling. Hver uge er der en ny video, hvor den gladeste amerikanske dame fortæller om, hvad du kan forvente dig af den kommende uge – både med fokus på baby og mor.

I appen finder du også over 15.000 artikler om alt fra fertilitet, graviditet, fødsel og forældreskabet.

Du kan efter fødslen følge dit barns udvikling i appen i flere år.

Appen er gratis.

iOS
Android

 

“Min baby – det første år”

Med Min baby-appen har du altid en virtuel sundhedsplejerske ved hånden. Her handler det om amning/flaske/mos, gråd og søvn (eller mangel på samme). Her får du et alletiders opslagsværk med beskrivelse af de klassiske børnesygdomme samt en kalenderfunktion, der kan hjælpe dig med at holde styr på vacciner og andre lægebesøg. Funktionen Barnets bog giver dig et fint sted at samle minder fra babys første år med billeder, anekdoter og milepæle.

minbaby app

Appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen og har samme brugervenlige design som appen “Gravid – følg udviklingen”.

Appen koster 35 kr.

iOS
Android