
morning talk - fødslens faser
Tirsdag d. 29. april fra 09.00-10.00 på Gl. Kongevej 169, 1850 Frederiksberg C
Kom med til vores morgentalk om fødslens faser – hvad sker der egentlig i kroppen under en fødsel?
Fødsel er en vild og kompleks proces, og selvom ingen fødsler er ens, gennemgår kroppen en række faser, der kan være gode at kende til – både for dig, der venter barn, dig, der har født før, eller dig, der bare er nysgerrig på, hvad der egentlig sker i en fødende krop.
Jordemoder Anna Forchhammer fra Jordemodertid guider os gennem de forskellige stadier af en fødsel og forklarer, hvordan kroppen arbejder, og hvordan oplevelsen kan variere fra person til person. For nogle går det hurtigt, for andre tager det længere tid – men fælles for alle fødsler er, at de er dynamiske og styret af en fin balance mellem krop og sind.
Der vil være plads til spørgsmål, så du kan få svar på netop dét, du er nysgerrig på.
Morgen-talken foregår i vores butik på Gl. Kongevej, og vi serverer croissanter og varm kaffe og te. Begrænset antal billetter.
Praktisk information
Handelsbetingelser
