
morning talk - bækkenbundstræning for gravide
Fredag d. 11. april fra 09.00-10.00 på Gl. Kongevej 169, 1850 Frederiksberg C
Kom med til en hyggelig og informativ morgen i momkind butikken, når vi får besøg af UroGynObs fysioterapeut Camilla Hofman fra Klinik for Kvindekroppen.
Denne gang stiller vi skarpt på bækkenbunden under graviditeten.
Hvordan påvirker graviditeten din bækkenbund? Hvornår giver det mening at begynde at træne den? Og hvordan kan du med enkle øvelser styrke kroppen og forebygge gener – både nu og efter fødslen?
Camilla er specialist på området og vil guide os igennem, hvad der sker med bækkenbunden i takt med, at kroppen forandrer sig under graviditeten. Hun deler sine bedste tips til skånsom og effektiv træning – og hvornår du bør være ekstra opmærksom.
Der bliver selvfølgelig også tid til spørgsmål, så du kan få svar på netop dét, du grubler over.
Vi sørger for en tryg og uformel stemning med kaffe, te og croissanter, mens vi dykker ned i et emne, som fortjener meget mere opmærksomhed.
Begrænset antal billetter
Praktisk information
Handelsbetingelser
