“Tillykke! Der er to!” En sætning jeg godt havde tænkt kunne være mulig, men som jeg alligevel ikke havde turde tro på. Så da lægen sagde netop det, var det som om alt stod stille, indtil min søster begyndte at grine hysterisk.

Det var min søster der var med, da nyhederne blev overbragt, for jeg havde et år tidligere efter et forlist forhold besluttet mig for at få et barn. Det hele tog tid, og jeg måtte vente i et år med 8 insemineringer og to IVF-forsøg, før der endelig var bid. En hård proces, idet jeg stod helt alene i det.

LÆS OGSÅ: ”Hvem er jeg, hvis jeg ikke er nogens mor?”

Mit valg om at få børn alene var ikke svær. Jeg havde kæmpe opbakning fra hjemmefronten, veninder og i det hele taget følte jeg mig ret sikker på, at de alle havde min ryg. Min endelige beslutning kom da min veninde (som senere blev min fødselshjælper) – mens vi gjorde klar til hendes bryllup – sagde: ”DET KLARER VI HONEY – JEG ER JO DIN WINGWOMAN!”

At planlægge et kejsersnit

Graviditet med tvillinger betyder MANGE besøg på det lokale hospital, og jeg var altid flankeret af min søster eller min veninde. De havde helt styr på størrelse og hvem der lå hvor, samt mine lange samtaler med lægen om kejsersnit versus vaginal fødsel. Lige til det sidste håbede jeg, at den ene tvilling ville vende sig og lægge sig klar til fødsel. Men de blev stædigt siddende begge to, og da der var en uge til den planlagte terminsdato, besluttede min fødselslæge at det måtte blive et kejsersnit.

Et Planlagt Kejsersnit. Det var godt nok ikke sådan, jeg havde forestillet mig min ur-agtige fødselsoplevelse. Jeg havde arrangeret med hold, så både min søster og min veninde kunne være med og afløse hinanden. Vi havde været til fødselsforberedelse og var klar! I stedet skulle jeg vælge en fødselshjælper fra OG møde op fastende klokken 07.00 på fødemodtagelsen.

En meget bedre oplevelse end forventet

Onsdag den 5. oktober klokken 07.00 ankom jeg til Rigshospitalet. Jeg var pænt sulten, meget spændt og havde ikke et eneste tegn på veer. Jeg blev gjort klar og så lå vi der og ventede. Da det var tid, blev vi kørt ind på en stue. Og jeg ved faktisk ikke hvad jeg havde forventet, men det var alt det og meget mere, for alle på stuen var bare så søde!

 LÆS OGSÅ: ”Det var først i mødregruppen, at jeg skammede mig over mit kejsersnit”

Det var jo en ”festdag”, som de sagde og det hele gik ret hurtigt. Først kom Thomas og to minutter efter, mens vi kiggede beundrende på ham, sagde sygeplejersken til min veninde: ”Hov, nu skal du være hurtig, hvis du skal have billeder af nummer to! Og vupti, klokken 09.15 var jeg blevet mor til to raske og fine børn.

Et skænderi i elevatoren og en verbal lussing

Portøren kom for at køre os op på opvågning, og lige der i elevatoren forsvandt det magiske øjeblik, da sygeplejerske og portør begyndte at diskutere noget med overenskomst, og på de to etager der var op nåede de at blive ret uvenner. Dernæst ankom vi til opvågningen – en stue med fire senge og en familie i hver vores lille aflukke.

En sygeplejersken kom ind på stuen og kiggede på mig og mine to børn, hvorefter hun som det første udbrød: ”Jeg har også tvillinger – men jeg fødte dem RIGTIGT”. Og der lå jeg så med ar i maven og to små smukke børn og blev skammet, fordi jeg havde født dem ved kejsersnit. Jeg følte mig så forulempet og blev vred, men var også pænt dopet og overrumplet, så jeg nåede slet ikke at sige noget.

Det næste der skete var, at den samme sygeplejerske tvang en kæmpe ammepude på mig og blottede mine bryster for hele den lille stue og kommanderede ’tandemamning’ af mine små børn. Da det ikke gik som forventet, mente hun, at jeg skulle have gang i at malke ud. Så som en anden malkekone kom hun med pumpe, som hun begyndte at montere. Jeg har kendt min veninde, som var, med i lang tid, og hun kiggede på mig i et sekund og fik gennet sygeplejersken væk. Nok mest for hendes egen skyld, for på det tidspunkt kunne jeg spy ild og var tæt på at tvære damen ud.

Planlagt kejsersnit er vel lige så rigtigt?

Jeg havde den bedste oplevelse med mit kejsersnit, og det var faktisk det der var med til at jeg kunne være 100 % til stede for mine børn, da de var blevet født. Jeg har hørt om kvinder der har født den første tvilling og derefter er blevet hastet til akut kejsersnit og efterfølgende har ligget underdrejet, alt imens faren har måtte tage sig af det hele.

Jeg har også mødt mødre der har været seje og drønet tvillingerne ud, som var det mandler de smuttede. Uanset hvad, så er det vigtigt, at man som sundhedspersonale og medmødre husker, at det naboen gør måske ikke er det du ville have gjort, men det er det som din nabo synes er bedst og det må man respektere.

Udover min fødselshjælper havde jeg arrangeret en veninde som flyttede ind i de første 14 dage. Det hjalp mig utrolig meget og gav mig en stor ro omkring hele tilvænningen til at gå fra et menneske til tre. Hun var på hospitalet og hjalp med alt det praktiske, tog hjem i forvejen og sørgede for at der var malkemaskine, panodiler, mad og masser af slik. Hun gav mig den ro, der var brug for, så jeg kunne vænne mig til at være alene med to børn. Det var den bedste start på livet, jeg kunne ønske mig for dem.

Overvejer du at få børn alene er mit bedste råd til den første tid at du allierer dig med en, der kan være der 24-7, så du kan have den fornødne ro i de første hårde par uger hvor du prøver at lære at være mor.

Kilde: Secondtots