Alt du skal vide om åreknuder i underlivet, lysken og på benene

Udgivet | Senest opdateret | Af Celina Esbensen, team momkind

Graviditeten bringer mange skønne glæder med sig: Pigmentforandringer, halsbrand og ja, hvorfor ikke også åreknuder? Nogle kvinder bliver i løbet af deres graviditet de uheldige vindere af åreknuder i skeden, en øm bule på kønslæberne (dem, som vi før i tiden kaldte skamlæber…), ondt i lysken eller eller snoede buler på benene. 

Åreknuder er knap så kønne, men heldigvis ufarlige i de fleste tilfælde. De kan dog både være smertefulde og generende, og helt ærligt, hvor fedt er det lige at få udposninger i vagina eller en knude på kønslæben? 

Vi giver dig nogle råd til, hvordan du kan forebygge åreknuder som gravid, og hvad du kan gøre, hvis du allerede har fået en åreknude eller 10 i dit underliv eller på dine ellers flotte lårbasser. 

Hvad er åreknuder? 

Åreknuder er udvidede blodkar, som snor sig og buler ud, så man kan se dem på overfladen af huden. De er ofte blåviolette og kan derfor være meget tydelige. De opstår i dine vener, hvor dine veneklapper sørger for, at blodet kun løber én vej – nemlig tilbage til hjertet.

Veneklapperne bliver slidt over tid, men bliver også sat under ekstra pres, hvis du for eksempel tager mange kilo på på kort tid – og det sker jo under en graviditet. Blodet får derfor svært ved at løbe tilbage, og det skaber et stort pres på venerne, så der opstår åreknuder, eller som de bliver kaldt på fagsprog: Varicer. 

Åreknuder rammer oftest benene, men under en graviditet er det ikke unormalt, at du oplever varicer i underlivet, buler på dine kønslæber, din lyske, på lårene eller som vores allesammens værste fjende: Hæmorider. 

De bulede knuder er desværre arvelige, så hvis dine forældre eller bedsteforældre er eller var ramt af åreknuder, så er der også større risiko for, at du også får dem. 

Hvorfor udvikler man åreknuder i graviditeten? 

Når du bliver gravid, og i takt med at maven vokser, kommer der et større tryk på de store blodkar, som fører blodet tilbage til hjertet. Blodkarrene i bughulen og ned i bækkenet bliver altså godt presset, så trykket stiger i venerne på benene, omkring endetarmen og i vulva. Faktisk oplever op til 70 % gravide at få åreknuder i en eller anden grad. 

Samtidig er man smækfyldt med hormoner som gravid, og kønshormonet progesteron får væggene i venerne til at give nemmere efter. Derudover bliver mængden af blod i kroppen fordoblet i løbet af graviditeten, som yderligere bidrager til presset på årerne.

Måske døjer du allerede med åreknuder fra før, du blev gravid, og her vil en graviditet ikke ligefrem hjælpe – tværtimod vil du formentlig være en af dem, der får flere, fordi du i forvejen har anlæg for dem. Der er også øget risiko for de snoede og bulede knuder ved flerfoldsgraviditet: Altså hvis du venter tvillinger, trillinger eller måske endnu flere, og antallet af åreknuder vil formentlig også stige for hver graviditet.

Hvad er symptomerne på åreknuder? 

For de flestes vedkommende er åreknuder ikke smertefulde, men nogle oplever at få en brændende fornemmelse og kan føle sig tunge i benene, hvis det er der, åreknuderne sidder. 

Er du en af de uheldige, der har fået åreknuder, så kan symptomerne være:

  • Kløe
  • Smerter
  • Udbuling af karrene omkring skeden, endetarmen eller langs de store overfladiske vener på benene
  • Blødning, hvis det er en hæmoride 

Som sagt oplever de fleste ingen smerter, men de kan være en stor kosmetisk gene for dig, og på den måde have store konsekvenser for dit psykiske velvære. 

Hvordan forebygger du åreknuder som gravid? 

Det kan være meget svært at undgå åreknuder som gravid, især hvis du er arveligt disponeret for det eller venter flere babyer, men der er alligevel nogle ting, du kan forsøge at gøre for at forebygge dem: 

  1. Pas på din vægt: Ja, det er nemmere sagt end gjort, det ved vi godt. Og selvfølgelig vil du tage på i løbet af din graviditet, men prøv at undgå at tage alt for meget på. Du behøver ikke at spise for to døgnet rundt alle ni måneder, for høj vægt gør risikoen for åreknuder større. 
  2. Placer benene højt: Find små pauser i løbet af dagen, hvor du kan smide stængerne op. Har du for eksempel et kontorjob, så læg dem på skrivebordet, imens du arbejder. 
  3. Dyrk motion: Når du er aktiv, så forbedrer du din blodcirkulation, og på en måde nedsætter du risikoen for at blodet bliver ophobet i venerne. 
  4. Undgå at stå eller sidde med benene nedad for længe: Sørg for at holde pauser, hvor du strækker og bevæger benene, hvis du står eller sidder meget stille i løbet af dagen. Du kan også sidde og vippe med fødderne for at holde blodcirkulationen og musklerne i gang. 
  5. Brug eventuelt kompressionsstrømper: Skal du ud på en længere flyve- eller køretur? Eller sidder du stille dagen lang på kontoret? Så brug kompressionsstrømper. Det vil både mindske udposningerne og modvirke væske i benene, som du ofte kan få i slutningen af graviditeten. 

Kan man behandle åreknuder? 

Åreknuder bliver ofte mindre tydelige 3-4 måneder efter fødslen, men for nogle vil de fortsat være der. De er som sagt helt ufarlige, men kan både være generende, gøre ondt, og så er de heller ikke særlig flatterende at se på.  

Hvis de generer dig meget, så kan de i sjældne tilfælde opereres. I så fald bør du vente, til du er helt færdig med at få børn, da du risikerer at de kommer igen, næste gang du er gravid. Der findes også private klinikker, som laver laserbehandlinger eller skumbehandling, hvor et medikament sprøjtes ind i venen, som herefter lukker sig, så blodet finder andre veje.

Læs også

10 graviditetsgener du skal kende

De 10 bedste råd mod vand i kroppen, hævede fødder og ben

18 gode råd mod bækkenløsning

Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?