10 graviditetsgener du skal kende

Udgivet | Senest opdateret | Af Celina Albæk, team momkind

De fleste drømmer nok om at skøjte igennem graviditeten som en moderskabets gudinde med den der helt særlige glow…men vi ved vist allesammen godt, at der kan komme nogle bump på vejen.

Uanset om du har en oplevelse af at hvile i dit voksende legeme eller ej, så er alverdens gener unægtelig en del af det at være gravid.

Der findes et hav af graviditetsgener, men husk på, at det er de færreste gravide, som oplever at blive ramt af alting og på samme tid. Vi ønsker ikke at male fanden på væggen, og denne guide til graviditetsgener skal derfor snarere ses som et lille leksikon, der kort informerer om, hvad der kan – men ikke nødvendigvis vil – komme i din retning.

Hvilke gener kan jeg opleve under graviditet?

Som du sikkert allerede ved, er nogle graviditetsgener mere udbredte end andre, og de opstår gerne på forskellige tidspunkter i løbet af graviditeten. Der er desuden tale om et bredt spektrum, da graviditetskvalme f.eks. kan være alt fra et forbipasserende irritationsmoment til en invaliderende tilstand, ligesom bækkenløsning kan kræve sygemelding.

Via links i de følgende afsnit kan du finde mere dybdegående artikler om de udfordringer, der kan vise deres grimme ansigt under graviditeten.

Træthed i graviditeten

Træthed skyldes især de hormonelle forandringer sammen med ændringer i blodsukker og blodtryk, der skyldes at din krop skal dele mængden af blod med baby. Tunghed i kroppen fra den øgede vægt og fosterets pres på de indre organer kan selvsagt også føre til træthed – især i tredje trimester.

Gravid og træt går desværre ofte hånd i hånd, og godt og vel alle gravide vil på et eller andet tidspunkt i løbet af de +/- 40 uger opleve, at blive lagt ned af træthed. Det er absolut ikke farligt i sig selv, men hvis din graviditetstræthed forhindrer dig i at udføre hverdagens gøremål, så er det tid til at tage fat i lægen.

Hvis du oplever udpræget træthed, selvom du sover godt, spiser sundt og tager de anbefalede vitamintilskud for gravide, så kan det nemlig være symptom på graviditetsbetinget diabetes. Hvis du er overvægtig og/eller har diabetes i familien, bør du få foretaget en glukosebelastningstest, for at udelukke dette.

Hæmorider i graviditeten

Hæmorider er nogle smertefulde størrelser bestående af udvidede blodårer (åreknuder) i endetarmen. Alle kan i princippet få hæmorider, og det skyldes typisk usund kost og dårlige toiletvaner, men hvorfor får mange gravide hæmorider? Det skyldes, at livmoderen ekspanderer og skaber et tryk mod bækkenet, samtidig med at gravidhormoner og jerntilskud øger risikoen for forstoppelse.

Graviditetskvalme

Graviditetskvalme er for mange en trofast ledsager, der ofte er værst i starten af graviditeten og frem til 12. uge, hvilket formentlig skyldes, at det er her vi producerer mest af graviditetshormonet hCG. Den ubehagelige kvalme – ofte ledsaget af opkastninger – kaldes ofte morgenkvalme, selvom den kan genere i alle døgnets timer.

LÆS OGSÅ: “Jeg lå på badeværelsesgulvet og prøvede at sove mellem opkastningerne”

Kvalmen er ikke i sig selv farlig, men hvis du i en længere periode hverken kan holde mad eller væske indenbords, skal du søge lægehjælp. Særlig svær graviditetskvalme, hyperemesis gravidarum, er kendetegnet ved at fortsætte det meste af graviditeten, og her kan behandling ofte være nødvendig.

Bækkenløsning

Faktisk er bækkenløsning et paraplybegreb, som dækker over alle de gener, du kan opleve i bækkenområdet bl.a. lysken, hofter og baller. Smerterne menes at stamme fra gradvis overbelastning af bækkenområdet pga. vægtøgning under graviditet – dine muskler og led er simpelthen på overarbejde i den nedre region.

Graviditet og inkontinens

Inkontinens er ufrivillig vandladning, og der findes to former: stress-inkontinens kendetegnes ved spontane vandladninger, når du er i bevægelse, og trang-inkontinens, hvor man oplever stærk tissetrang og ikke kan holde på vandet.

LÆS OGSÅ: ”Jeg skulle skifte trusser, hver gang jeg nøs”

Øget tissetrang og inkontinens vil typisk opstå i tredje trimester, når det voksende barn presser og sparker på blæren, men du kan også opleve ændringer tidligt i graviditeten, når gravidhormonerne gør deres indtog. Samtidig kan du opleve at have mere udflåd i graviditeten, så det er ikke nogen dårlig ide at få indkøbt lidt ekstra graviditetsundertøj til at skifte med.

Strækmærker

De fleste kender nok til strækmærker, som kommer af hurtig vækst (enten i højde eller drøjde), og hvor huden ikke kan følge med. For gravide kommer denne særlige form for stribede ardannelser ofte på maveskindet, fordi huden bliver strakt gevaldigt i takt med at baby vokser i livmoderen.

Udover at strækmærkerne kan være træls af æstetiske årsager, er følelsen af udstrakt hud ikke den rareste. Det kan virke lindrende at smøre huden ind med en lækker olie rig på E-vitamin.

Graviditetskløe

Det er helt normalt og ufarligt at døje med lidt kløe på den voksende mave, ligesom førnævnte strækmærker til tider kan klø. Du bør imidlertid søge læge, hvis kløen er særligt slem på håndflader, fodsåler, arme og ben, da det kan være tegn på graviditetsbetinget leverkløe.

Vand i kroppen

Som gravid er du ekstra tilbøjelig til at opleve væskeophobninger, ødemer, i fødder og ankler, ligesom det ikke er unormalt med hævede fingre i tredje trimester. Ødemer skyldes nedsat venepumpeaktivitet og/eller dårligt tilbageløb af blod, og i graviditeten opstår de bl.a. fordi kroppens hormonbalance kommer på overarbejde.

Plukveer

Alle får plukveer, men det er meget forskelligt, hvor tidligt de starter, hvor ofte de kommer på besøg, og hvordan de føles. Typisk starter plukveer som små niv og spændinger i den nederste del af maven omkring graviditetsuge 25, men nogle mærker kun ganske lidt til  dem.

De kan måske ikke som sådan kategoriseres som en gene i graviditeten – de er snarere en naturlig del af slutspurten, da de kortvarige muskelsammentrækninger er den seje livmoders måde at træne og øge sin kapacitet på frem til termin. Ja, man kan faktisk kalde dem en smagsprøve på fødselsveerne.

Graviditetsdepression

Depression under graviditeten menes at ramme omkring 12% af gravide. Det er meget udbredt at opleve humørsvingninger, bekymringer om moderskabet og frygt for barnets sundhed, men du bør tage en snak med din læge eller jordemoder, hvis du oplever vedvarende tristhed og modløshed under graviditeten.

Risikoen for at udvikle en efterfødselsreaktion er større, hvis du er depressiv under graviditeten, så det er rigtig vigtigt at tage svære følelser under graviditeten alvorligt. Det er ingen skam at bede om hjælp. Det gør dig på ingen måde til en dårlig mor.

De mest almindelige graviditetsgener

  • Træthed: godt og vel alle gravide bliver før eller siden ramt af træthed
  • Kvalme: 70-85 % døjer med kvalme i første trimester
  • Bækkenløsning: omkring halvdelen af gravide får bækken- og/eller symfysesmerter
  • Inkontinens: hver anden højgravide oplever problemer med at holde på vandet
  • Strækmærker: Omkring 90% får strækmærker i større eller mindre grad
  • Vand i kroppen: Ca. 80% af alle gravide får ødemer i slutningen af graviditeten

Gode råd i kampen mod graviditetsgener

Det kan virke banalt eller ligefrem irriterende, når velmenende veninder/kollegaer/familiemedlemmer minder om, at ændringer i dine vaner kan afhjælpe graviditetsgenerne. Du kender jo sikkert allerede diverse anbefalinger, hvad angår kost, søvn og motion. Men der er jo noget om snakken; sunde vaner kan ofte gøre en forskel for dig, der døjer med graviditetstræthed osv.

Måske du er typen, der ruller med øjnene, fordi du har prøvet alt og er i stand til at repetere Sundhedsstyrelsens råd til gravide i søvne. Føler du derimod behov for en opfriskning, så kommer her lidt gode råd til at komme de klassiske graviditetsgener i forkøbet.

  • Undgå træthed og svimmelhed med multivitaminer og jerntilskud
  • Drik minimum to liter vand om dagen for at undgå svimmelhed
  • Kom kvalmen til livs med mange lette mellemmåltider
  • Få ekstra energi ved at spise sundt og varieret
  • Træn din bækkenbund med daglige knibeøvelser
  • Hold dig i form og få pulsen op ca. 30 minutter om dagen

Læs også

Hvornår kan man mærke liv? 3 gode råd hvis du ikke har mærket baby i dag

Gravid til første lægebesøg – hvornår og hvad skal du forberede dig på?

Komplet pakkeliste til hospitalstasken

Symfyseløsning: 13 gode råd mod smerter i symfysen