Hvis bare jeg havde vidst alt det, jeg ved i dag…

Så ville jeg have bedt om en sød, forstående læge med oceaner af tid, som kunne give mig en forklaring og en grundig instruktion, inden jeg for første gang som 13 årig, skulle have en gynækologisk undersøgelse, fordi jeg havde glemt en tampon og det begyndte at lugte virkelig sært. I stedet blev jeg smidt op på lejet, skældt ud over min glemsomhed og stod skamfuld og lige så uvidende fem minutter efter igen på gaden.

Hvis jeg havde vidst at man kunne, ville jeg have bedt om at få et håndklæde over mig, så jeg ikke følte mig så udstillet. Og et spejl, så jeg kunne få lov – og hjælp – til at forstå, hvordan jeg så ud indvendig.

Jeg ville have bedt om at blive instrueret i, hvordan jeg selv kunne ”løfte” og massere min livmoder, så jeg kunne afhjælpe nogle af de menstruationssmerter, der lagde mig ned. I stedet poppede jeg Kodimagnyl 5 dage om måneden fra jeg var 12 til jeg var 18 i et omfang, så leverskaden må have været lige om hjørnet.

Så ville jeg, i den eneste times seksualundervisning jeg havde i løbet af min skoletid, have bedt om at få forklaret hvordan min krop hang sammen, hvordan mit køn fungerede, hvordan det både i funktion og udseende lignede drengenes.

 LÆS OGSÅ: “Det var så ubehageligt – som om alt var på vej ud igen”

Jeg ville have bedt om en fortælling om, hvorfor egenseksualitet giver mulighed for udforskning, forståelse og nydelse, også når den bliver kombineret med andre personer. Jeg ville have bedt om at få en fagprofessionel underviser i stedet for en ung-til-ung, med fire timers kursus og en trang til at udstille og bearbejde sit eget sexliv i baggagen.

Jeg ville have taget ejerskab over mig, selv når min unge teenagekrop tog sine første spæde skridt ud i seksualiteten.

Så ville jeg til fødselsforberedelsen have bedt om at blive instrueret i, hvordan fostervand dufter, hvordan man ved at stikke et par fingre op i vagina, selv kan følge med i fødslens gang (eller i det mindste være sikker på, at man ikke er ved at føde hjemme på stuegulvet).

Jeg ville have bedt om at få at vide, at det er ok at sige fra overfor en jordemoder, hvis kemien ikke passer med ens egen. Hvordan ens partner kan få lov til at mærke barnet på fødestuen længe før det kommer ud. Hvordan man selv kan følge med barnet under presseveer ved at sætte et par fingre ind i vagina, eller bare en hånd på skødet. Hvordan man selv eller ens partner kan tage imod barnet.

 LÆS OGSÅ: Jordemødrene: To hjemmefødsler og to akutte kejsersnit

Så ville jeg ved fødslen have taget ejerskab over min fødekrop, og de mirakler den er skabt til at skabe.

Så ville jeg have taget ejerskab over min moderkrop, når mælken sprøjtede i alle retninger, når sex føltes som en by i Rusland og maveskindet var flået op af strækmærker.

Så ville jeg have generobret min voksne krop, fordi jeg ville have vidst at sex er så uendelig meget mere og andet end vaginalt penetrerende samleje og en udløsning/orgasme på det rette tidspunkt.

Så ville jeg have vidst, hvordan jeg skulle italesætte min seksualitet overfor min partner, så vi sammen kunne have undersøgt vores forventninger, vores ligheder og vores forskelle.

Så ville jeg have omfavnet overgangsalderen og forkastet eksperimenterne med hormontilskud.

Hvis bare jeg havde vidst det, jeg ved i dag, så var der så meget, der ville have været anderledes – måske?

Kilde: Samlivet.