Morning talk - Sanselig leg for babyer

Salgspris50,00 kr

Fredag d. 30. oktober
Kl. 09.00-10.00
Graven 23, 8000 Aarhus C

Vi har fokus på den gode stund sammen, uden at det skal være præstation eller noget, der skal gøres på en bestemt måde. Bare en hyggelig time, hvor I kan være sammen, lege og få inspiration til små sanselige lege, som nemt kan tages med hjem.

Vi kommer blandt andet omkring:

🧸 Sanselige lege med forskellige materialer og teksturer

🧸 Små aktiviteter, der stimulerer babyens sanser

🧸 Rolig sanselig stimulation på kroppen

🧸 Sang og små motoriske lege

🧸 Inspiration til lege, I nemt kan fortsætte med derhjemme

🧸 Tid til nærvær og en hyggelig stund sammen

Katrine kommer fra Lilleby; Aarhus’ fællesskabshus for barslende og småbørnsfamilier. Hun har en baggrund inden for idræt og sundhed og har siden 2022 arbejdet med Lilleby, blandt andet med babytummel og forskellige bevægelses- og legeforløb.

Hun brænder for bevægelsesglæde, sanselig leg og for at skabe rammer, hvor både baby og voksen kan være med på deres egen måde.

En lille formiddag kun for jer

Vi holder eventet i en lille gruppe på maks. 8 babyer, så der er god plads til ro, nærvær og til at følge de små undervejs.

Vi sørger selvfølgelig for kaffe og croissanter, så vi kan starte formiddagen hyggeligt sammen.

Kun 8 pladser!