bækkenbælte

Salgspris399,95 kr

Blødt og behageligt bækkenbælte til ømme lænde og tunge maver. De brede bånd justeres let til den ønskede støtte over lænden.

Størrelse: S/M
Størrelsesguide: Gravidbælte

Vores støttebælte fås i to størrelser. Find den rette størrelse ved at måle omkring det bredeste sted på din bagdel, vandret henover kønsbenet.

S/M: hoftemål 80-100 cm
L/XL: hoftemål 100-120 cm

Hvis du ligger på grænsen imellem de to størrelser, anbefaler vi at købe bækkenbæltet i L/XL.

Relaterede produkter

Blødt og uden syninger

Dobbelt velcro-lukning så bæltet bliver, hvor det skal

Aftageligt elastikbånd for ekstra kompression

Et støttebælte til bækken, mave og lænd

Under graviditeten vil den øgede vægt og det stigende tryk nedad stille større krav til stabilitet omkring dit bækken, og der er ændrede smertesignaler i den gravide krop. Det sker samtidig med at hormonet relaxin har en blødgørende effekt på led og bindevæv, hvilket er nødvendigt, når et barn skal ud gennem fødekanalen.

Et bækkenbælte kan være med til at afhjælpe den ømhed, der for mange følger med de naturlige tilpasninger, som en graviditet fører med sig og lindre smerter ved bækkenløsning - det man i dag kalder graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Nogle gravide vil også opleve, at et lændebælte til gravide har en positiv effekt i forhold til de ophobninger af væske i kroppen (ødemer), som typisk opstår sidst i graviditeten. Når du får hævelser - f.eks. i fødderne - skyldes det nemlig, at kroppens øgede blodgennemstrømning bliver besværet af livmoderens tryk på de store blodkar i bækkenet.

Ødemer er ganske ufarlige, men de kan naturligvis være generende. Løftet af maven kan være med til at mindske trykket på det venøse tilbageløb og på den måde bidrage til et bedre flow fra benene og op til kropsstammen, hvor væsken skal føres hen.

Graviditetsgener og fysisk aktivitet

Du har sikkert allerede hørt anbefalingerne om fysisk aktivitet i graviditeten, men det kan føles temmelig uoverskueligt, når man føler sig tung og træt. Ved brug af et støttebælte oplever mange gravide, at det bliver lidt lettere at bruge kroppen, fordi bæltet bidrager til stabilitet og støtte omkring bækken, lænd og mave.

Bælte eller ej skal du naturligvis lytte til din krops signaler og kun dyrke motion i det omfang, som du magter under graviditeten. Hellere lidt end ingenting. Et mave/lændebælte kan endvidere være med til at støtte rygsøjlen og det naturligt øgede lændesvaj, der opstår under graviditeten. Det kan for mange kvinder lindre gener, der kan opstå i relation til ændringerne af kropsholdningen.

Der er intet der tyder på, at et stabiliserende lændebælte (også kaldet trokanterbælte) skulle have en uhensigtsmæssig effekt på musklerne i området - særligt ikke hvis det øger muligheden for at være mere aktiv og bruge kroppen mere med færre gener. Er du alligevel i tvivl, om et lændebælte som dette vil være et godt hjælpemiddel for dig, kan du søge vejledning hos en fysioterapeut.

Fra vores community