Før jeg blev gravid første gang, levede jeg et aktivt liv som idræts- og fitnessunderviser med masser af aktiviteter i min fritid. Jeg havde en forventning om, at en graviditet og fødsel ville sætte spor på mit udseende – for ”sådan er det jo at blive mor” – og jeg vidste også godt, at jeg nok aldrig kunne komme til at have SÅ mange aktiviteter i kalenderen, når småbørnsfamilie-logistikken skulle gå op. Men jeg havde aldrig i mit liv forventet, at en graviditet og fødsel ville udfordre min kropslige funktion og hele min identitet så meget, som den gjorde i årene efter min første fødsel.

LÆS OGSÅ: Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

Jeg fødte vores søn i 2017 – en forholdsvis hurtig fødsel på 9 timer fra vandet gik, til han var ude, men med en kompliceret 2. grads bristning, der skulle syes bagefter. I ugerne efter fødslen oplevede jeg, at jeg ikke kunne holde på vandet et par gange, men det gik i sig selv, og jeg fik da sådan nogenlunde lavet mine knibeøvelser. Så da vi nåede til 8-ugers undersøgelsen hos lægen, var jeg overbevist om, at alt så fint ud. Og det var også beskeden jeg fik: “Det ser fint ud – du skal bare hjem og knibe”. Det skulle dog vise sig ikke at være den fulde historie…

Vigtig vejledning fra gyn obs fys

Nogle uger senere skulle jeg have lagt spiral op af en anden læge, som informerede mig om, at jeg havde en blød forvæg og en lille nedsynkning. Selvom hun lød lidt overrasket, sagde hun bagefter, at det var helt normalt, og ikke noget man ville gøre noget ved, hvis vi regnede med at få flere børn – og det gjorde vi. Jeg havde dog nogle gener i form af ondt i ryggen, svært ved at holde på vandet og fornemmelsen af en tampon, der sad forkert. Heldigvis havde jeg i graviditeten fundet en fantastisk privat gyn obs fys hos MorsKrop i Odense, som jeg nu igen søgte hjælp hos.

Fysioterapeuten undersøgte mig meget mere grundigt og detaljeret, end lægen havde gjort. Hendes konklusion var, at jeg havde en mild grad 2 nedsynkning af min livmoder og blære. Efter en god snak om, hvad nedsynkning er for noget, og hvad det betød for mig, gav hun mig nogle træningsøvelser samt satte mig ind i, hvad jeg skulle tænke over i min hverdag. Det handlede primært om at undgå et øget bugtryk (fx ved tunge løft eller toiletbesøg) samt stød og hop (fx løb og aerobic).

Vejen til at acceptere den nye krop

Derefter fulgte et langt forløb med at acceptere min situation, hvor jeg skulle lære, hvad kroppen kunne og ikke kunne. Jeg blev først virkelig ked af det og havde svært ved at forstå, hvorfor det lige ramte mig. Jeg kendte ingen unge piger, der havde oplevet det, så jeg følte mig som den eneste i verden. Og så havde jeg 1000 spørgsmål. Hvorfor mig? Rammer nedsynkning af underlivet ikke kun gamle damer? Er det min egen skyld? Har jeg gjort noget forkert i min graviditet? Var det fordi jeg vuggede mit barn på en hoppebold? Kan jeg mon nogensinde undervise i idræt igen? Og så videre! Heldigvis var min gyn obs fys supergod at snakke med. Hun henviste mig til et par Facebook-grupper for kvinder med nedsynkning, hvor jeg fandt rigtigt meget viden om emnet samt en kæmpestor ro i, at jeg langt fra var den eneste på min alder, og at veltrænede piger også kan få nedsynkning.

Derudover arbejdede jeg med at træne og bevæge mig korrekt og måtte vente med både løb, hop og tunge løft, da det gav symptomer som urge-inkontinens (trang-inkontinens) og følelsen af en tampon, der sad forkert. Men det udfordrede virkelig hele min identitet, at jeg ikke kunne de ting, for jeg følte ikke, at jeg kunne være hverken den mor, kæreste eller kollega, som jeg ønskede. Jeg kunne hverken træne som før, undervise som før eller løbe om kap med min søn. Desuden var jeg pinlig over de ekstra kilo, jeg ikke kunne komme af med, da det jo ikke var sådan en idrætsunderviser og fitnessinstruktør burde se ud. Jeg havde det også meget svært over for min kæreste, da jeg følte mig usexet, og der gik faktisk næsten 5 måneder efter fødslen til vi havde sex første gang. Han kunne i øvrigt overhovedet ikke mærke nedsynkningen!

LÆS OGSÅ: Sex efter fødsel – hvordan og hvornår?

I håbet om at finde mig selv lidt igen prøvede jeg med crossfit, da det er en slags stationstræning, hvor en enkelt øvelse nemt kunne byttes ud med en mere skånsom. Men det ramte mig gang på gang, at jeg var ”hende, hvor der altid var noget galt”, som aldrig kunne være fuldt ud med i træningen. Det var helt sikkert mest en følelse i mig selv, for jeg tror ikke, der var andre der tænkte over det. Men følelsen var der, og den gjorde ondt. Så jeg stoppede med crossfit igen. I stedet startede jeg på et træningshold hos min gyn obs fys med andre mødre, hvor der var lidt mere fokus på modificerede øvelser, da vi var flere, som døjede med hver vores udfordring. Så på en eller anden måde følte jeg, at det var mere okay at have mine efterfødsels-skavanker her. På holdet snakkede jeg en dag med min fys, som tilbød mig at starte et danse-fitness hold op i klinikken. Så 1,5 år efter jeg havde født, begyndte jeg at undervise igen, og det var en virkelig dejlig fornemmelse! Endelig følte jeg, at jeg var lidt mig selv igen!

Stille og roligt fandt jeg mig til rette i min “nye” krop og lærte med hjælp fra min gyn obs fys, hvad jeg rent faktisk kunne i stedet for at være så bange for, hvad jeg ikke kunne. Og jeg fik rigtig mange gode strategier, så jeg igen kunne begynde at løbe om kap med min søn og arbejde i haven uden at få symptomer bagefter. Efter ca. 2 år begyndte jeg at styrketræne i maskiner, hvilket jeg fandt ud af var super godt for min krop. Jeg fik smidt de ekstra kilo, følte mig stærk igen, og et halvt år senere løb jeg 5 km igen for første gang! Det var måske ikke den slags træning, jeg havde regnet med, jeg skulle lave, men jeg kom til virkelig at elske det – bare fordi jeg kunne! Og fordi jeg igen kunne føle mig stærk!

Gravid igen

Det blev dog – af lykkelige omstændigheder – en kort fornøjelse med løbeturene, da jeg blev gravid med lillesøster et halvt år senere – altså tre år efter den store var født. Nedsynkningen spillede en rolle ift. hvornår jeg var klar til at blive gravid igen, men jeg har ikke været synderligt bekymret under graviditeten eller i forbindelse med fødslen for, om det skulle forværres. Jeg var et smut forbi sygehuset for at få en professionel fødselslæges vurdering af, om det var forsvarligt for mig at føde, hvilket hun godkendte. Og det gjorde mig helt bestemt mere rolig. Men på en eller anden måde fandt jeg ro i, at jeg denne gang vidste, hvad en nedsynkning er, hvilken betydning den har for mig og min krop, og hvad jeg kan og bør undgå i min træning og min hverdag. Så på en eller anden måde springer jeg accepten og processen med at genfinde min nye krop over efter denne graviditet.

LÆS OGSÅ: ”Jeg skulle skifte trusser, hver gang jeg nøs”

Selvom jeg i skrivende stund (9 uger efter fødslen) er overbevist om, at nedsynkningen er lidt værre nu end før graviditeten, kan jeg mærke på min krop, at den er meget stærkere de rigtige steder ift. at komme tilbage efter denne fødsel. Så jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at jeg også nok igen skal komme tilbage til det liv, hvor jeg med små modifikationer kan være den mor, kæreste og kollega, jeg ønsker. Måske kommer jeg aldrig til at løbe 10 km igen, men det er fuldstændig lige meget for mig, for jeg har lært, at jeg kan så mange andre ting, som gør mig endnu mere glad.

3 gode råd til dig, der får nedsynkning:

1. Vid at du ikke er alene!

Rigtig mange kvinder får nedsynkning af at føde, men ikke alle opdager det. At du har opdaget det er rigtig godt, da du så kan undgå at forværre det – men mange lever også fint uden at vide, at de har en nedsynkning. Du kan evt. tilmelde dig Facebook-grupperne “POP fitness” (international gruppe med fokus på træning med nedsynkning) og ”Nedsynkning” (dansk gruppe med generel info og udveksling af erfaringer med nedsynkning) for at finde inspiration i andres historier.

2. Find en privat gyn obs fys

I det offentlige system har jeg haft fornemmelsen af “hurtigt ind – hurtigt ud” og “one size fits all-løsninger med fokus på den fysiske del og slet ikke det mentale aspekt. Min private gyn obs fys har derimod behandlet mig som et helt menneske med de følelser, der følger med en situation som min. Hun har taget udgangspunkt i mig og mit liv samt hvilke mål, jeg gerne ville nå hen til. Så hvis der er penge til det, vil jeg til hver en tid anbefale at få en privat gyn obs fys med fokus på gravide og efterfødselsgener. Jeg får tilskud af Sygeforsikring Danmark til mine behandlinger.

3. Husk at du ikke ER din nedsynkning – du HAR en nedsynkning

Der er stor forskel i den mentale opfattelse af dig selv, når du tænker sådan. Men det er svært at forklare andre, hvorfor der er noget man ikke kan. Tidligere kunne jeg ikke sige til mine kolleger, hvorfor jeg ikke kom med på deres løbeture, men så begyndte jeg at sige, at jeg havde fået en skade af at være gravid og føde. Derfor var jeg nødt til at træne langsomt op, før jeg kunne løbe igen. Det gav mening for dem, og for mig var det en nem måde at forklare det uden at skulle gå i detaljer om mit underliv.

Du kan finde din nærmeste gyn obs fys via Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi.