Er du den, der står for at købe sandaler til børnene, når det bliver sommer?

Har du overblik over børnenes ting, når I skal på ferie? Husker du dem på at pakke dykkerbrillerne?

Planlægger du børnefødselsdage, inviterer gæsterne og sender ønskelister ud?

Indhenter du ønsker fra alle andre til jul og fødselsdage – også din mands side af familien?

Laver du madplan og finder de gode tilbud i supermarkedet?

Lægger du det tøj til side, som skal gå i arv til andre eller sælges i diverse facebookgrupper?

Planlægger du aktiviteter til særlige begivenheder, som f.eks. gækkebreve og julepynt?

Finder ud af, hvad børnene gerne vil klædes ud som til Fastelavn og Halloween?

Køber du alle 24 kalendergaver og pakker dem fint ind?

Er du den primære kontaktperson, når der skal laves legeaftaler?

Tilmelder du jeres børn til sport og holder styr på, hvornår næste kontingent skal betales?

Står du for det meste for alt det følelsesmæssige arbejde hos jer; trøster og giver omsorg til børnene, bliver hjemme på sygedage, uddanner dig og tager kurser i bevidst forældreskab og finder en psykolog til din mand, når stress, vrede eller fødselsdepression presser sig på?

Måske minder du også din partner om, at han skal huske at ringe til sin kammerat, mor, søster. Og sørger for, at I får set jeres venner.

Du går måske endda så langt, at du også køber gaverne for ham, når nogle i hans familie eller vennekreds har fødselsdag?

Ved du, hvad vi har med at gøre her?

The Mental Load

The Mental Load er for mange stadig et nyt begreb, men det er så utrolig genkendeligt fra hverdagen for rigtig mange kvinder.

Her er tale om den mentale byrde, der er, når man har et hjem, der skal køre rundt. Alle de ting som skal huskes, koordineres og planlægges.

Problemet er faktisk kønnet, og kradser vi i overfladen, har det store økonomiske og ligestillingsmæssige problemer. Kvinder laver stadig meget mere husligt og ulønnet arbejde i hjemmene, end mænd gør. Ifølge Rockwool Fondens tidsanvendelsesundersøgelse arbejder kvinder cirka 3.5 time dagligt i hjemmet mod 2.5 time for mænd.

Jeg kunne blive ved med at kaste blodtryksstigende statistikker efter dig, men det vil jeg undlade og i stedet blot introducere dig for problematikken i dag.

Man siger populært, at kvinder har et job, hvor de går på arbejde, og så har de et ekstra job, når de kommer hjem – ulønnet vel at mærke.

Men hvad er problemet så? Er kvinder ikke bare bedre til at planlægge fødselsdage og bage regnbuekager?

Jo, fordi kvinder bliver socialiseret til det. What monkey see, monkey do. Derfor er disse skills blevet forfinede og overleveret gennem generationer. Det forventes i langt højere grad, at kvinderne er primus motor på børnene og hjemmet, end det forventes af mændene.

Kvinder dømmes også i langt højere grad på deres moderskab, end mænd gør på deres fædreskab. Tænk på begrebet ‘momshaming’, der nærmest er blevet standard hos diverse mommy-bloggers, som skal lægge øre til lidt af hvert fra kritiske følgere. Det er hårdt at være mor.

Gør det her. Nej, det er også forkert.

Kvinder får kommentarer på et rent og lækkert hjem, og hvor er den sofa i øvrigt fra, og er I begyndt på skemad?

Mænd får kommentarer på deres arbejde, og hvad de har opnået. Ironman siger du? Det havde jeg faktisk også tænkt på, at jeg ville træne op til.

Og sådan er det s.t.a.d.i.g.

Paradokset er, at vi har en fortælling om, at kvinder altid har holdt hjem og været husmødre, når virkeligheden er, at den klassiske husmoder kun var en rolle, der eksisterede i cirka 10 år efter 2. verdenskrig. Og kun for de velhavende familier, som havde råd til, at kvinden passede hjemmet. I resten af familierne arbejdede begge køn.

Interessant ikke?

Et klassisk argument er også, at kvinder er bedre til alt det der hus-halløj, eller ligefrem biologisk disponerede for at shoppe nattøj på zara.com. Det ligger i vores natur, må man forstå!

Men selv, hvis det skulle være rigtigt, så er det heldigvis sådan, at vi mennesker er udstyret med en hjerne, som kan lære nye ting. Også at vaske uld og farve for sig. Hjernen er ‘plastisk’.

Så forklaringerne på den ulige fordeling er efterhånden sværere at godtage.

Hun bliver bitter

Problemet og konsekvensen af, at de fleste kvinder har Mental Load-rollen er en overvældende mængde af usynlige opgaver, som dræner, udbrænder og kan blive til bitterhed mod ens partner.

‘Så gør jeg det bare selv!’ hører du dig selv hvæse. For det er nemmere og mindre ensomt end at føle, at du skal presse din mand til de opgaver, som burde være en fælles indsats.

LÆS OGSÅ: Føler du dig som en lorte-mor, når du har skældt ud?

Alle de opgaver kan også gå ud over sexlysten. Det sker både på grund af den manglende anerkendelse for alt det usynlige (og synlige) arbejde, der bliver gjort, men også fordi harddisken i hjernen og den mentale to do-liste simpelthen er fyldt op. Der er ikke mere plads. Der er ikke mere energi tilbage til sex.

‘Hvorfor spurgte du ikke bare om hjælp’, siger han, mens du forvirret kan stå tilbage og tænke ‘ja, hvorfor gjorde jeg egentligt ikke det?’

Fordi det ikke er meningen, at hun skal bede om det åbenlyse, Torsten.

Fordi det ikke burde være hendes opgave at fortælle en voksen mand, at der mangler stole til de 13 gæster, der kommer til fødselsdag om 20 minutter.

Men det gør du. Du beder om det, uddelegerer og giver ordrer.

Samtidig med at du jonglerer 200 andre bolde, inden der kommer gæster. Og det ender som altid ud i en mor-søn dynamik, hvor din mand spørger dig om, hvad der skal ordnes.

Den slags dynamik kan af gode grunde også gå gevaldigt ud over sexlysten.

Lad mig give et klassisk eksempel på, hvordan det ser ud, når det usagt forventes, at kvinden er primus motor i familien:

Jeg møder en far ved børnehavens låge og kommer i tanke om, at min datter har efterspurgt at komme hjem til deres datter. Jeg spørger faren, om vi ikke lige skal få planlagt en dag, hvorefter hans svar er: “Åh, den må du lige tage med min kone. Det er hende, der har styr på kalenderen.”

Så hvad kan man gøre?

Det handler om at få fokus på, at I har en skævvridning. Både i forhold til de opgaver som kan ses, og dem som ikke kan ses.

Prøv at komme med nogle eksempler på opgaver, som du typisk er primus motor på. Jeg hører typisk opgaver som indkøb af børnetøj, skift af sengetøj og det der med at holde styr på beskederne i aula.

Tjek ind med din partner og spørg, hvornår han mon sidst har taget stilling til de ting, og om det var noget, han havde tænkt var en opgave, han skulle udføre? Det skal ikke gøres kritisk, men snarere ske på en spørgende og nysgerrig måde.

Noget andet jeg ofte anbefaler i parterapi, er at skrive alle de huslige opgaver ned, som I kan komme i tanke om. Så deler I den op i ‘hvem husker’ og ‘hvem udfører’ opgaven. På den måde kan I få et visuelt overblik og se, hvordan fordelingen egentligt er hjemme hos jer.

Sådan en liste bliver lang, kan jeg godt afsløre. I mit kursus har jeg samlet en hel del, og der bliver faktisk langt over 200 opgaver i alt.

Det er ikke sikkert, at I vil være helt enige, og måske vil både du og din partner mene, at I tømmer opvaskeren mest. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at I begynder at have snakken og langsomt får øje på de ting, hvor du sandsynligvis udfører opgaver på automatpilot.

Hvis du gerne vil ud af projektlederrollen og ønsker at ændre dynamikken i hjemmet, kan du læse mere om emnet på Instagram-profilen @parterapeutens_dagbog og tilmelde dig onlinekurset The Mental Load.