menstruationstrusse

DKK349,95
Beskrivelse

Vores højtaljede absorb briefs er lavet i et blødt, åndbart materiale, der sikrer dig et højt niveau af komfort, mens du bløder. Med brede absorberende lag, der går godt op bagpå, er du sikret en effektiv beskyttelse mod lækage både dag og nat – cyklus efter cyklus. Denne model er lavet til moderat flow og kan holde svarende til 1-3 tamponer, så du skal ikke bekymre dig om at skifte hele tiden. De føles næsten som et par almindelige trusser, og med en flatterende højtaljet pasform ser de også ud som almindelige trusser.

Testet og godkendt af mødre.
Designet i Danmark, produceret i Slovakiet.

Shop vores bundles og spar mere:

Køb 3 par og spar 15%
Køb 5 par og spar 20%

Materiale og vaskeanvisninger

Fugttransporterende lag: 64% polyester, 36% merinould
Absorberende lag: 100% organic bamboo
Barriere: 80% polyester, 20% polyuretan

Trussen er lavet af 91% polyamid og 9% elastan

Certificeret STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

Skyl grundigt i koldt vand lige efter brug, evt. med en blød børste eller en svamp, og hæng til tørre indtil næste vask. Dine momkind menstruationstrusser kan fint vaskes sammen med andet mørkt tøj. Vask ved max. 40℃. Vi anbefaler lufttørring, men du kan også lade dine menstruationsunderbukser tørretumble ved laveste varme.

OBS: Ligesom med håndklæder gælder det, at du bør vaske trusserne inden første brug for at maksimere absorberingsevnen.

Størrelsesguide

Vores absorberende trusser fås i fem størrelser. Find den rette størrelse ved at måle omkring hofterne, vandret hen over kønsbenet.

S: Hoftemål: 80-90 cm
M: Hoftemål: 90-105 cm
L: Hoftemål: 105-120 cm
XL: 120-130 cm
2XL/3XL: 130-145 cm

OBS: Hvis du ligger lige imellem to størrelser, anbefaler vi at gå en størrelse ned.

Anvendelse

Brug momkinds menstruationstrusser både dag og nat – cyklus efter cyklus. Det absorberende stykke går højt op bagpå, så du behøver ikke at bekymre dig for at bløde igennem, når du ligger og sover eller roder rundt med baby om natten.

Skift dine menstruationstrusser efter behov, eller når de føles tunge, fugtige i kanten eller decideret våde. Vi anbefaler at skifte efter 8-10 timer, men det vil være en personlig vurdering baseret på, hvor meget du bløder. Du kan med fordel anvende momkinds menstruationstrusser sammen med en tampon eller menstruationskop på de dage, hvor du bløder allermest.

Du kan også bruge trusserne, når du har barselsflåd efter fødslen, som supplement til bind og trusseindlæg. I de første par dage, hvor efterfødselsblødninger er kraftigst, anbefaler vi dog at bruge momkind efterfødselstrusser med store bind.

Et par trusser til både menstruation og blødning efter fødslen

Vores high-waist period brief er udviklet til at suge og opsamle blod, men det gælder ikke kun menstruationsblødninger, selvom “period” (menstruation) indgår i navnet. Du kan også bruge momkinds absorberende trusser til barselsflåd efter fødslen.

Nogle kvinder oplever at have efterfødselsblødninger i op til 6-8 uger, og da det frarådes at bruge tampon eller menstruationskop i denne tid, kan man nå at blive rigtig træt af bind og trusseindlæg!

Tag momkinds menstruationstrusser i brug, når de mest kraftige efterfødselsblødninger har fortaget sig. Trussen har en moderat sugeevne, hvilket betyder, at den kan klare svarende til 5-15 ml blod, så i de første dage efter fødslen bør du anvende nettrusser med store efterfødselsbind i.

menstruation efter fødsel

Sådan vasker du dine menstruationstrusser

Skyl trusserne grundigt op i koldt vand. Brug evt. en blød børste eller svamp og et lille skvæt opvaskemiddel. Har du ikke tid til at skylle dem op med det samme, bør du lægge dine menstruationstrusser i blød i en spand med koldt vand. Vrid vandet ud af trusserne og hæng dem til tørre, f.eks. i brusekabinen, indtil du skal vaske tøj næste gang.

Læg trusserne i vaskemaskinen sammen med andet mørkt tøj og vask på 40 grader med almindeligt vaskemiddel. Undgå skyllemiddel, da det kan slide på materialet og påvirke trussernes sugeevne.

Hæng trusserne til tørre eller put dem i tørretumbleren på den allerlaveste indstilling.

Og så er de klar til brug igen!

Køb flere – spar mere!

Du kan forvente at få menstruation et sted imellem 400 – 450 gange fra du kommer i puberteten til du rammer overgangsalderen. Vores blødningsmønstre ændrer sig igennem livet, og det er normalt at skifte præference, hvad angår hygiejneprodukter. Måske du foretrækker at bruge bind om natten, mens tamponer er det foretrukne valg i forbindelse med sport, og efter fødslen har du måske fået øjenene op for menstruationskoppen. Uanset hvad er menstruationstrusser et godt valg som alternativ og/eller supplement.

De månedlige blødninger begrænser sig som bekendt sjældent til en enkelt dag, så du bør helt sikkert eje mere end ét par menstruationstrusser, og derfor har vi naturligvis lavet mængderabat.

Køb 3 par og spar 15%

Køb 5 par og spar 20%

momkind absrb period brief model lineup with sizing

menstruationstrusse

FAQ

Kan menstruationstrusser bruges til efterfødselsblødning?

Umiddelbart efter fødslen bør du bruge momkinds efterfødselstrusser, som er en særligt udviklet nettrusse, der effektivt fastholder store efterfødselsbind uden hverken at klemme eller sidde for løst på den bløde efterfødselsmave. Blødning efter fødsel kan sammenlignes med en meget kraftig menstruation i de første 3-4 dage, men herefter vil du fint kunne tage dine menstruationstrusser i brug.

Hvor mange menstruationstrusser har jeg brug for?

Hos momkind er vores anbefaling, at du har 4-5 par. Antallet af trusser vil dog afhænge af, hvor tit du ønsker at vaske tøj, hvor lang din blødningsperiode typisk er, og om du udelukkende anvender menstruationstrusser eller også bruger menstruationskop, tamponer og/eller bind i forbindelse med din menstruation.

Hvor længe kan jeg have mine menstruationstrusser på?

Vi anbefaler at skifte efter 8-10 timers brug, men det vil være en personlig vurdering baseret på dit flow. De fleste oplever at bløde kraftigst i de første dage af menstruationen, og på disse dage skal du formentlig skifte lidt oftere, medmindre du bruger dine momkind menstruationstrusser sammen med en menstruationskop. Som tommelfingerregel skal du skifte, når trusserne føles våde eller blodet trækker ud i kanten.

Kan mine menstruationstrusser vaskes i hånden?

Ja, du kan fint vaske momkinds trusser i hånden. Start med at skylle dem op i koldt vand i en spand eller i håndvasken. Brug evt. en blød børste eller svamp og lidt opvaskemiddel. Bliv ved indtil vandet er klart. Vask derefter trusserne i lunkent/varmt vand (max 40 grader) med en lille dosering flydende vaskemiddel og skyl dem grundigt, før de vrides op og hænges til tørre.

Hvorfor skal jeg skylle mine menstruationstrusser i koldt vand?

Det er vigtigt, at vandet er koldt, når du skyller trusserne op. Hvis varmt eller kogende vand kommer i kontakt med blod, sker der nemlig en reaktion, hvor blodet koagulerer, og det vil gøre det sværere at vaske trusserne rene.

Opstår der lugtgener, når jeg bruger menstruationstrusser?

Trusser til menstruation giver ikke anledning til mere lugt end ved brug af menstruationsbind. Du vil selv kunne lugte menstruationsblod, når du skifter trusser og skyller dem op efter brug, men andre kan ikke lugte, at du har din menstruation eller drypper lidt tis, fordi trusserne indkapsler væsken.

Tip: rens med momkinds skylleflaske efter toiletbesøg, når du har menstruation, for at føle dig frisk og ren.

Kan jeg bruge menstruationstrusser til kraftige blødninger?

Menstruationstrusser fås med forskellige absorbtionsevne. Denne high-waist period brief er lavet til moderat blødning, og i vores test erfarede et par kvinder, at det på dage med særlig kraftigt flow var rart at kombinere momkinds trusser med tampon eller menstruationskop.

Kan momkind menstruationstrusser også bruges som inkontinenstrusser?

Hvis du oplever problemer med at lække urin efter graviditet og fødsel, vil momkinds high-waist period brief hjælpe dig til at føle dig sikker i situationer, hvor du har svært ved at holde på vandet. De kan ikke holde til, at man tømmer hele blæren, men du vil opleve absorbering af mindre mængder tis – f.eks. hvis du drypper lidt i forbindelse med host og nys.

Er det ikke uhygiejnisk at vaske undertøj ved 40 grader?

De fleste undertøjsproducenter skriver 40 grader i vaskeanvisningen. Mens en bomuldstrusse fint kan tåle et varmt program, vil syntetisk materiale og undertøj af kombinerede materialer tage skade af vask på 60 grader. Det er ikke uhygiejnisk at vaske menstruationstrusser på 40 grader, så længe du skyller dem grundigt op med koldt vand inden det ryger i maskinen. De effektive enzymer i moderne vaskemidler kan nemlig fint opløse snavset. Og så er det tilmed bedre for miljøet, at du vasker dit tøj ved lavere temperaturer.

#momkindness

Anmeldelser