bækkenbælte

DKK399,95
Beskrivelse

Bæltet er designet til at støtte lænden og give maven et kærligt løft, så trykket ned på bækken, lyske og kønsben mindskes. Den ydre stabilitet fra bæltet kan bl.a. afhjælpe følelsen af at være tung i kroppen og yde støtte til dig, der døjer med symfyse- og bækkensmerter i graviditeten. Vores lændebælte er designet i et særligt elastisk materiale, der tillader fysisk aktivitet, så du f.eks. kan bruge det, når du gør rent eller går en tur.

I udviklingen af bæltet har vi haft fokus på individuel tilpasning, fleksibilitet og komfort. De brede bånd justeres let til den ønskede støtte over lænden. Idet bæltet lukkes af to omgange, kan du fint løsne lidt op, når du sætter dig ned, uden at det glider og havner i en forkert position. Materialet er let, åndbart og naturligvis blødt, så du ikke skal bekymre dig om, at det skærer ind i huden.

Testet af gravide.

Godkendt af fysioterapeuter.

Designet i Danmark, produceret i Kina.

Materiale og vaskeanvisninger

Bælte: 100% nylon og neopren
Bånd: latex og polyester

Vask i hånden ved max 30 grader, læg fladt til tørre og undgå tørretumbling.

Størrelsesguide

S/M: hoftemål 80-100 cm
L/XL: hoftemål 100-120 cm

Anvendelse

Anvendelse af momkinds bækkenbælte afhænger af den enkeltes behov. Benyt det på tidspunkter, hvor det giver mening for dig, hvor det bidrager med lindring og føles rart – både før og efter fødslen.
Det kan især være til gavn at anvende bæltet, hvis du har en hverdag med stillestående eller gående arbejde, ligesom det kan være en god ide at bruge denne type lændebælte som hjælpemiddel i forbindelse med træning under graviditeten.

OBS: Bæltet bør ikke anvendes konstant, og du bør rådføre dig med en fysioterapeut eller anden relevant fagperson ved svære smerter og bekymring for bækkenløsning.

Et støttebælte til bækken, mave og lænd

Under graviditeten vil den øgede vægt og det stigende tryk nedad stille større krav til stabilitet omkring dit bækken, og der er ændrede smertesignaler i den gravide krop. Det sker samtidig med at hormonet relaxin har en blødgørende effekt på led og bindevæv, hvilket er nødvendigt, når et barn skal ud gennem fødekanalen.

Et bækkenbælte kan være med til at afhjælpe den ømhed, der for mange følger med de naturlige tilpasninger, som en graviditet fører med sig og lindre smerter ved bækkenløsning – det man i dag kalder graviditetsrelaterede bækkensmerter.
Nogle gravide vil også opleve, at et lændebælte til gravide har en positiv effekt i forhold til de ophobninger af væske i kroppen (ødemer), som typisk opstår sidst i graviditeten. Når du får hævelser – f.eks. i fødderne – skyldes det nemlig, at kroppens øgede blodgennemstrømning bliver besværet af livmoderens tryk på de store blodkar i bækkenet.

Ødemer er ganske ufarlige, men de kan naturligvis være generende. Løftet af maven kan være med til at mindske trykket på det venøse tilbageløb og på den måde bidrage til et bedre flow fra benene og op til kropsstammen, hvor væsken skal føres hen.

momkind belly support belt close up

Graviditetsgener og fysisk aktivitet

Du har sikkert allerede hørt anbefalingerne om fysisk aktivitet i graviditeten, men det kan føles temmelig uoverskueligt, når man føler sig tung og træt. Ved brug af et støttebælte oplever mange gravide, at det bliver lidt lettere at bruge kroppen, fordi bæltet bidrager til stabilitet og støtte omkring bækken, lænd og mave.

Bælte eller ej skal du naturligvis lytte til din krops signaler og kun dyrke motion i det omfang, som du magter under graviditeten. Hellere lidt end ingenting. Et mave/lændebælte kan endvidere være med til at støtte rygsøjlen og det naturligt øgede lændesvaj, der opstår under graviditeten. Det kan for mange kvinder lindre gener, der kan opstå i relation til ændringerne af kropsholdningen.

Der er intet der tyder på, at et stabiliserende lændebælte (også kaldet trokanterbælte) skulle have en uhensigtsmæssig effekt på musklerne i området – særligt ikke hvis det øger muligheden for at være mere aktiv og bruge kroppen mere med færre gener. Er du alligevel i tvivl, om et lændebælte som dette vil være et godt hjælpemiddel for dig, kan du søge vejledning hos en fysioterapeut.

momkind belly support belt close up on model

bækkenbælte

momkind belly support belt on pregnant model

FAQ

Hvad er et bækkenbælte?

Et bækkenbælte (også kaldet trocanterbælte) er et bredt elastisk slå-om-bælte med velcrolukning, der fastgøres rundt om hofterne for at bidrage til stabilitet omkring bækken, mave og lænd.

Hvordan bruger man et bækkenbælte?

Som det fremgår af ordet, skal bækkenbæltet fastgøres omkring bækkenet. Når denne type bælte anvendes i forbindelse med graviditet, kaldes det også et graviditetsbælte eller mavebælte, fordi det kan bruges til at give den tunge mave et lille løft.

Hvordan skal momkind bækkenbæltet sidde?

Bæltet placeres omkring hoften, så den øverste kant sidder lige under hoftebenet. Det er designet til at sidde relativt lavt og skal strammes ind, så det giver den ønskede støtte. Det er let at anvende momkinds graviditets bælte, da du med to lukninger kan justere, når du skal sidde ned – uden at bæltet sætter sig skævt.

Hvilke problemer afhjælper et bækkenbælte?

Med et momkind bækkenbælte kan du opleve lindring af smerter forbundet med bækkenløsning/graviditetsrelaterede bækkensmerter. Det kan være en hjælp til dig, der har ondt i lænden, ligesom det lille løft af maven kan medvirke til, at du oplever mindre gener i forbindelse med ødemer (vand i kroppen) under graviditet.

Virker et bækkenbælte mod bækkenløsning?

Ja. Bæltet kan være et effektivt hjælpemiddel til dig med bækkenløsning/graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Hvornår anbefales det at bruge bækkenbælte?

Du skal bruge bæltet i situationer, hvor det giver mening for dig – når du oplever behov for særlig støtte til mave, lænd, symfyse eller bækkenled. Det kan f.eks. være, mens du handler ind eller støvsuger. Bækkenstøtte fra et graviditetsbælte vil også være en god ide, hvis du har et job – f.eks. i en butik, hvor du står og går meget, eller har mange belastninger, hvor du føler behov for ekstra støtte.

Hvornår i min graviditet bør jeg begynde at bruge bækkenbælte?

Det er individuelt, hvornår man i graviditeten vil opleve behov for ekstra støtte. Nogle kvinder får bækkenløsning/bækkensmerter tidligt i graviditeten. Smerterne kan variere, mindskes og øges i løbet af graviditeten. 

Kan jeg bruge bækkenbæltet efter fødsel?

Ja. For nogle nybagte mødre vil det føles rart at give efterfødselsmaven et kærligt “hold” i den første tid, efter baby er kommet til verden. Det kan ligeledes være en god ide at bruge et mavebælte efter fødsel, hvis du fortsat er plaget af bækkensmerter.

Bør jeg spørge min læge eller fysioterapeut, inden jeg tager bækkenbæltet i brug?

Nej. Som udgangspunkt er der ikke behov for fagprofessionel rådgivning før et bækken bælte tages i brug, men hvis du oplever vedvarende smerter i bækkenet og/eller ondt i lænden, bør du kontakte en fysioterapeut eller bede din læge om en henvisning.

Hvor lang tid ad gangen må man bruge bæltet?

Der er ingen begrænsning på, hvor længe du kan bruge bæltet, hvis det føles godt for dig. Det kan være en god ide at tage det af eller at løsne op, når du ikke føler behov for det, eksempelvis når du ikke er i bevægelse. Bæltet er især relevant, hvis det giver dig mulighed for at bevæge dig mere frit i løbet af dagen.

Kan jeg sove med lændebæltet på?

Du kan sove med bæltet på, hvis du oplever det er lindrende, eller det f.eks. hjælper dig til bedre at vende dig i sengen uden smerter. Sørg dog for, at det ikke sidder for stramt. Det må ikke blokere for blodcirkulationen. I sengen kan et glidelagen eller satin-nattøj være en bedre løsning, der ofte hjælper til mere smertefrie vendinger.

Skal bæltet bruges under eller over tøjet?

Det er en smagssag, om du vil tage bækkenbæltet på under eller over tøjet, men vores erfaring er, at det føles mest komfortabelt at bruge bæltet udenpå en tætsiddende top og leggings.

Kan man træne med bækkenbælte på?

Det kan være en god ide at bruge bæltet under træning, hvis man oplever en lindring og øget bevægefrihed. Bevægelse og træning generelt kan være både styrkende og lindrende ved lændesmerter og bækkensmerter/bækkenløsning, så hvis bæltet netop tillader større mulighed for at træne, er det en god ide at bruge det her.

#momkindness