Event - Breathwork aften i samarbejde med LAVA Studio

Salgspris50,00 kr

Torsdag d. 29. oktober
Kl. 17.00-18.30
Graven 23, 8000 Aarhus C

Dit åndedræt er et af de redskaber, du altid har med dig, også under fødslen.

At arbejde med åndedrættet kan skabe ro og velvære i nuet, men det kan også være et aktivt redskab, du kan tage med dig ind i fødslen. Når veerne tager til, kan det være nemt at spænde op, holde vejret eller miste kontakten til kroppen. Med breathwork øver du dig i at bruge dit åndedræt mere bevidst til at finde ro, slippe spændinger og blive i kroppen, når intensiteten stiger.

I samarbejde med Marlene Havgaard og Malou Bøje fra LAVA Studio inviterer vi til en særlig aften i Momkind. Marlene guider dig gennem en breathwork-session, hvor du får mulighed for at sænke tempoet, komme helt ned i gear og mærke, hvad et bevidst åndedræt kan gøre for kroppen.

Samtidig får du inspiration til, hvordan bevægelse og træning kan tilpasses kroppen under graviditeten og konkrete redskaber, du kan tage med dig videre. 

Vi sørger for en intim og hyggelig aften med fokus på velvære, gode vibes og fællesskab. Du får mulighed for at møde en lille gruppe andre gravide og dele oplevelsen i trygge rammer.

Vi serverer drikkevarer og snacks, og alle deltagere får en lækker goodiebag – heriblandt et gavekort til en gratis træning hos LAVA Studio.

Kun 12 pladser!