Birgitte Bjøreng

Fysioterapeut, akupunktør og pilatesinstruktør

Birgitte Bjøreng er fysioterapeut, akupunktør og pilatesinstruktør med en helhedsorienteret tilgang til behandling. I 2009 grundlagde hun Bjøreng klinik – et sted, hvor hun kunne samle sine kompetencer og skabe en unik kombination af fysioterapi, akupunktur og pilates for at hjælpe kvinder gennem forskellige faser af livet.

Birgitte arbejder med fertilitetsunderstøttende behandling, smerter under graviditet og fødselsmodning og hun har særlig interesse for behandling af arvæv, herunder kejsersnit da hun selv har født sine tre drenge ved netop kejsersnit.

Uanset om det handler om at lindre smerter, forberede kroppen på fødslen eller støtte fertiliteten, arbejder hun med en dyb forståelse for, hvordan kroppens systemer hænger sammen. Hendes tilgang er ikke kun baseret på faglig viden, men også på omsorg og en oprigtig interesse i at hjælpe hver enkelt klient med at finde ro og balance i kroppen.