Morning talk - Bækkenbundstræning i graviditeten

Salgspris25,00 kr

Fredag d. 21. november fra 09.00-10.00 på Gl. Kongevej 169, 1850 Frederiksberg C

Kom med til en hyggelig og informativ morgen i momkind butikken, når vi får besøg af UroGynObs fysioterapeut Thea fra Klinik for Kvindekroppen.

Denne gang stiller vi skarpt på bækkenbunden under graviditeten og hvorfor det allerede nu giver mening at give den lidt kærlighed.

For hvad sker der egentlig med bækkenbunden, når kroppen begynder at bære på et lille menneske? Hvornår og hvordan kan du træne den uden at overbelaste kroppen? Og hvilke øvelser er faktisk gode (og realistiske) at få ind i hverdagen?

Thea er specialist i området og guider os trygt igennem, hvad der sker i kroppen under graviditeten - trin for trin. Hun deler sine bedste råd til skånsom og effektiv bækkenbundstræning, der både styrker dig nu og forbereder kroppen på tiden efter fødslen.

Der bliver selvfølgelig også tid til spørgsmål, så du kan få svar på netop dét, du går og tænker på.

Vi sørger som altid for en tryg og uformel stemning med kaffe, te og croissanter.

Begrænset antal billetter