I momkinds spørgeskemaundersøgelse, som blev besvaret af 2555 kvinder i januar-juni 2021, blev der blandt andre emner stillet skarpt på den nybagte mors mentale velbefindende. Selvom vi var bekendte med, at statistikkerne for efterfødselsreaktioner gemmer på mørketal, blev vi alligevel overraskede over besvarelserne til følgende spørgsmål:

grafer fra momkinds survey om fødselsdepression

Af de 562 kvinder, der svarede, at de efter egen vurdering havde/har en efterfødselsreaktion, er kun omkring halvdelen blevet diagnosticeret af en sundhedsfaglig person. Man kan forestille sig, at diskrepansen til dels skyldes, at en andel af de berørte kvinder undlader at søge hjælp. Denne formodning underbygges af besvarelserne af spørgsmålet om efterfødselsscreening, hvor hele 10% af de adspurgte kvinder oplyser, at de ikke var ærlige.

Screening graf

Professor i psykiatri, Trine Munk-Olsen, som forsker i fødselsdepressioner og leder forskningsprojektet HOPE – fødselsdepression, bekræfter denne antagelse og uddyber: ”Vi har en klar forventning om, at der er et mørketal, men forskningsmæssigt er det meget udfordrende at måle, hvor stort problemet er. De kvinder, vi ved der søger hjælp, forventer vi derfor også repræsenterer toppen af isbjerget. Forskningsmæssigt kan vi kun spekulere i, hvor repræsentative de er for hele gruppen af kvinder med fødselsdepressioner, og vi er bevidste om, at vores konklusioner dermed ikke nødvendigvis er gældende for alle kvinder med fødselsdepressioner”.

Vi har analyseret, grupperet og udvalgt citater fra besvarelserne i momkinds spørgeskemaundersøgelse for at skabe et overblik over de årsager, der kan ligge til grund for uærlige svar ved sundhedsplejerskens screening. I første omgang skal vi dog lige have på plads, hvad det hele drejer sig om.

Hvad er en efterfødselsscreening?

Udover at vurdere barnets sundhed og udvikling er det sundhedsplejerskens ansvar at være opmærksom på mors psykiske sundhed. Det gøres bl.a. ved at screene for fødselsdepression vha. den internationalt anerkendte Edingburgh Postnatal Depressions Scale (EPDS), som er et spørgeskema med 10 udsagn om din sindstilstand gældende for de seneste 7 dage.

Screeningen finder typisk sted i eget hjem 6-8 uger efter fødslen, og meningen er, at du udfylder spørgeskemaet på egen hånd, hvorefter du taler med sundhedsplejersken om svarene. Du markerer i hvilken grad, du er enig i de pågældende udsagn, og der scores mellem 0-3 point per spørgsmål. Jo højere tal, jo dårligere har du det. Her skal det understreges, at sundhedsplejersken ikke er kvalificeret til at stille en diagnose alene på baggrund af en høj EPDS-score. Dette vil snarere ske hos egen læge.

Praksis varierer en smule fra kommune til kommune. Der er forskel på, om alle nybagte mødre bliver screenet for fødselsdepression, eller det kun gælder i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken har mistanke om, at der er noget galt. På samme måde findes der i skrivende stund ingen nationale retningslinjer for, hvor høj den samlede score skal være, før sundhedsplejersken bør henvise til egen læge eller tilbyde yderligere støtte f.eks. i form af flere hjemmebesøg.

Hvad sker der ved en høj score?

I undersøgelsen svarer et foruroligende antal kvinder, at de er bange for, at deres børn bliver taget fra dem. Det er en rædsom tanke og gudskelov sker det kun i ganske sjældne tilfælde, at kommunen går så vidt. En fødselsdepression vil ikke i sig selv føre til tvangsfjernelse af dit barn.

Hvis du scorer højt ved din efterfødselsscreening vil sundhedsplejersken i første omgang tale med dig om resultaterne og fremlægge forskellige tilbud. Ved alvorlige tegn på fødselsdepression, som diagnosticeres ved egen lægen, kan det blive aktuelt at få udskrevet antidepressiv medicin og/eller gå til psykolog. Behandlingen afhænger af, om der er tale om mild, moderat eller svær depression.

En anden mulighed er at at blive tilmeldt en særlig mødregruppe med andre psykisk sårbare mødre. Det kan også være, at din partner kan overtage din barsel, mens du sygemeldes for en periode, så du ikke skal være alene med den lille. Eller måske du og/eller din partner kan søge støtte gennem Mødrehjælpen?

Uanset hvad, så bør du aldrig være bange for at stille spørgsmål. Det kan du læse mere om nederst i artiklen, hvor vi giver 3 gode råd til dig, der skal have lavet en screening for fødselsdepression.

Hvorfor lyve til sundhedsplejerskens efterfødselsscreening?

Til spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne i momkinds undersøgelse var ærlige under sundhedsplejerskens efterfødselsscreening, er der kommet 202 kommentarer. Svarene stikker i flere retninger, og der er tale om et spektrum, hvor nogle af de adspurgte blot har pyntet lidt på sandheden, mens andre har smurt tykt på.

I en undersøgelse af denne størrelsesorden, er det naturligvis svært at drage brede konklusioner. Desuden kunne man forestille sig stærkere data, hvis der var opstillet konkrete svarmuligheder til artiklens spørgsmål om ærlighed til screening. Ikke desto mindre er det relevant at få indsigt i, hvordan forskellige kvinder ser på den screeningsproces, der er så vigtig i forhold til at opspore efterfødselsreaktioner blandt nybagte mødre.

Måske du kan nikke genkendende til nogle af svarene?

Skam

De seneste år er vi blevet mere åbne om psykologiske lidelser, og det er i mindre grad tabubelagt at gå i terapi. Alligevel sker det stadig, at smerte i sjælen bliver opfattet som et selvforskyldt onde eller et tegn på svaghed. Dette er især tilfældet, når vi taler efterfødselsreaktioner, da frygten for at fejle som mor stikker dybt og ofte fører til selvbebrejdelser og skam.

”Desværre tror jeg, at jeg skammede mig over ikke at være glad og lykkelig”

”Jeg synes det ville være et nederlag og skamfuldt at svare ærligt på det selvom vi havde en fantastisk sundhedsplejerske.”

 ”Fordi jeg var bange for svaret. Og det er tabubelagt. Ingen skulle/skal vide det. Det er svaghedstegn”

Selvkritikken har kronede dage blandt nybagte mødre, og det gælder måske især for førstegangsmødre, der har tendens til at pille sig selv ned, når forventningerne til moderskabet ikke bliver indfriet.

”Var flov over, hvor hårdt jeg egentlig synes det var. Så nedtonede det i spørgeskemaet.”

”Jeg gik alt for meget op i at være det, jeg troede, man skulle være som nybagt mor”

Desuden kan det være konfronterende at skulle sætte ord på de svære følelser. At sige tingene højt vil på en måde få dem til at synes mere virkelige. En udbredt forsvarsmekanisme er derfor at fortrænge problemerne i håb om, at de går væk af sig selv. Desværre er det vanskeligt at få succes med denne taktik, da indestængte frustrationer ofte vil vokse sig større med tiden.

”Jeg pyntede lidt på svarerne, men var nok i størst grad ikke ærlig overfor mig selv”

”Jeg synes det var ubehageligt at svare ærligt, så jeg valgte de lidt mere positive svarmuligheder.”

”Jeg ville nok ikke indse at den var gal. Skam og tabu fyldte også meget.”

Præstationsangst

For ressourcestærke kvinder kan det være særlig svært at erkende problemer i det nyfundne moderskab. Det gør ondt at erkende, at man har brug for hjælp, og det gælder måske især, hvis du er vant til at opretholde en facade.

Det er vigtigt at fremhæve, at en fødselsdepression også kan ramme kvinder, der udadtil har styr på det hele. Af samme grund skal du passe på med at sammenligne dig med andre mødre – især på sociale medier.

”Var bange for konsekvenserne af at blive “afsløret” som en, der havde brug for hjælp. Havde (har) et tydeligt billede af mig selv som ressourcestærk – det billede ku jeg ikke finde ud af at bryde.”

”Jeg var bange for konsekvenserne og for at indrømme (både for mig selv og andre) at jeg (i mine øjne) havde fejlet og ikke klarede det hele til UG.”

”Jeg troede ikke det var normalt for et ressourcestærkt menneske som mig (ja sorry, men det mener jeg, at jeg er) at føle sig SÅ udfordret mentalt af at få et barn.”

Forventningspres og præstationsangst kan som bekendt både komme udefra og indefra. Mens nogle af kvinderne er bange for at erkende problemerne overfor sig selv, er andre bange for, at sundhedsplejersken vil dømme dem. De frygter kritik af deres evner som mor og er bange for at tabe ansigt.

”Var bange for ikke at gøre det godt nok eller hun (jordemoderen, red.) ville dømme mig da jeg valgte at få barn ungt”

”Jeg følte mig som en elendig mor hvis jeg sagde tingene som de var og jeg var bange for hvordan synet fra sundhedsplejersken ville blive på mig fremadrettet.”

”Fordi jeg var bange for, at hun (sundhedsplejersken, red.) tænkte, jeg var skør/ikke kunne passe ordentlig på mit barn”

Manglende overskud

Når din energi i forvejen er at måle på et smalt sted, kan tanken om flere hjemmebesøg fra sundhedsplejersken, behandlingsforløb ved psykolog osv. virke helt uoverkommeligt. Flere af de adspurgte kvinder nævner manglende overskud, når de skal beskrive, hvorfor de ikke gav 100% sande svar under sundhedsplejerskens screening.

”Jeg kunne ikke overskue det. Plus jeg selv skulle tage kontakt til min læge, og det var verdens hårdeste opgave på det tidspunkt.”

”Tanken om, midt i kaosset at skulle finde tid til læge og psykolog orkede jeg ikke :(”

”Kunne ikke selv overskue det og havde ingen forventning om hjælp. Tror ikke jeg kunne se det klart midt i det, når jeg ser tilbage kan jeg se, hvor ked af det, jeg var”

Hensyntagen til andre

Blandt besvarelserne ser vi også kvinder, der tilsyneladende ikke tillader sig selv at vise sårbarhed af hensyn til andre. Det er trist at se, hvordan disse nye mødre ikke føler, de har lov til at tage hånd om sig selv. Forældreansvaret er overvældende, og det er en tung byrde at leve i den tro, at du skal være stærk 24/7.

”Følte ikke jeg kunne tillade mig at være “svag” når nu jeg var blevet mor. Føler stadigvæk ikke efter barn nummer to at jeg kan tillade mig at koncentrere mig om at blive rask. Alt andet fylder for meget lige pt.”

”Min mand skulle ikke blive bekymret så jeg var ikke ærlig nok om hvad det gjorde ved mig kun at sove 1 time ad gangen de første 30 dage”

”Fordi min kærestes reaktion var voldsommere end min og derfor måtte jeg være stærk!”

Desuden er det foruroligende at læse, at visse kvinder holder de smertefulde tanker for sig selv af frygt for at være til besvær eller tage pladsen fra mødre, der er værre stillet end dem selv. Selvom der muligvis findes mødre, der har det sværere end dig, bør du absolut ikke være nervøs for, at du tager deres plads.

”Andre havde det sikkert værre, hvorfor skulle jeg spilde ressourcer”

”Jeg var bange for konsekvenserne, hvis det kom frem at jeg havde tvangs- og selvmordstanker. Og så tænkte jeg, at der måtte være andre der havde mere brug for hjælp end mig og jeg ikke skulle tage ressourcerne fra dem.”

Timing

Tid er en anden vigtig faktor i spørgsmålet om efterfødselsscreening, da du som nybagt mor lever meget i nuet. Der kan derfor være stor forskel på, hvordan du vil besvare spørgsmålene alt efter, hvilken dag sundhedsplejersken kommer på besøg.

Den ene dag kan det være, at amningen spiller, og både du og den lille har fået en lang lur inden besøget. Hvis screeningen havde fundet sted ugen forinden, havde du måske åbnet døren med blodsprængte, tårevædede øjne og brystbetændelse.

”Havde sovet godt den nat, så tror jeg tog lidt lettere på tingene end jeg ville have gjort efter en dårlig nat. Mit humør og livssyn har været vildt afhængig af nattesøvnen, ikke noget jeg involverede SP (sundhedsplejersken, red.) i”

”Det har været rigtig svært at indse hvor galt det står til. Hun fangede mig på en god dag, så selvom det havde sejlet fuldstændig i flere måneder, gik det jo meget godt lige nu.”

Som tidligere nævnt bliver screeningen typisk tilbudt 6-8 uger efter fødslen, og på dette tidspunkt er ikke alle nået til et punkt, hvor de er klar til at åbne op overfor en fagperson. Desuden kan det ske, at du først oplever en efterfødselsreaktion senere. I sjældne tilfælde kan der gå helt op til et år.

”Det var for overvældende at være ærlig så tidligt efter fødslen.”

”Det var først ca. 6 mdr. efter fødslen jeg selv søgte hjælp fordi jeg var så ulykkelig og intet var gået som planlagt med hverken fødsel eller babys første tid.”

Til spørgsmålet om timing, supplerer Trine Munk-Olsen: ”Ugerne efter fødslen er på mange aspekter ekstremt udfordrende, og jeg kan forstå at en samtale om mentalt helbred kan komme på et dårligt tidspunkt. Men at spørge til symptomer på fødselsdepressioner relativt kort tid efter fødslen giver mening, hvis vi vil opdage symptomerne så tidligt i forløbet som muligt. Dette er vigtigt, da en fødselsdepression kan blive mere og mere alvorlig, og tidlig hjælp er god hjælp”.

Kritik af screeningsprocessen

I kommentarsporet sammenlignes efterfødselsscreeningen med eksamenssammenhænge, da flere kvinder nævner ønsket om at ”svare rigtigt” og ”bestå”. I den forbindelse følger en kritik af spørgeskemaet, da det for nogle synes alt for let at omgå svarmuligheder, der kan føre til diagnosticering af fødselsdepression.

”Det var let at “gennemskue”, hvordan man skulle svare for ikke at blive vurderet som depressiv. Og jeg tror gerne, jeg ville “bestå”, altså ikke vise min sårbarhed, ikke være helt ærlig over for mig selv og min omgangskreds, hvor hårdt det var”

”Spørgsmålene var meget nemme at svare “rigtigt” på for at undgå at bonge ud på efterfødselsreaktion. Og jeg ønskede på det tidspunkt ikke at have en reaktion.”

”Jeg følte jeg kunne gennemskue hvad de “rigtige” svar var, men det var ikke fordi jeg nødvendigvis ville have svaret det stik modsatte. Hele seancen føltes bare åndsvag når det var tydeligt hvad der var godt og skidt at svare.”

Trine Munk-Olsen forstår godt disse udmeldinger: ”Det er nemt at gennemskue, hvordan man skal svare på spørgsmålene, hvis man ikke vil fremstå som en mor med symptomer på en fødselsdepression, men jeg kender ikke til alternative værktøjer, som ikke vil have disse udfordringer. Jeg glædes over, at der screenes for fødselsdepressioner på tværs af landet, men vi skal være opmærksomme på, at redskabet ikke med sikkerhed identificerer præcist de kvinder, som har det dårligt og har brug for hjælp”.

Som det fremgår af nedenstående kommentarer, er der også eksempler, hvor kritikken går på selve den måde, screeningen udføres på. Her er tale om uheldige situationer, hvor de pågældende sundhedsplejersker tilsyneladende har lagt ord i munden på mødrene i forbindelse med screeningen, og det er naturligvis ikke i orden.

”SP læste spørgsmålet op, og så skulle jeg svare, mens hun kiggede på mig. Det var meget intimiderende. Ved andet barn fik jeg selv computeren over til at krydse af, og så talte vi om resultatet bagefter. Det var en MEGET bedre oplevelse og gjorde, at jeg var ærlig ved andet barn.”

”Lige inden jeg skulle screenes, så fortalte min sundhedsplejerske at hun ikke mente der var noget galt med mig, men at jeg udelukkende var træt. Jeg følte derfor at de følelser jeg havde var forkerte, og havde derfor ikke lyst til at være ærlig omkring hvordan jeg havde det af frygt for at få “du er bare træt” smidt i hoved igen.”

Ligesom jordemødre og læger, går sundhedsplejersker en svær linegang i mødet med den nybagte mor. Vedkommende skal på den ene side anerkende morens følelser og være obs. på faresignaler, og på den anden side skal han/hun undgå at gøre en fjer til fem høns.

”Jeg følte hun ville pådutte mig en diagnose, så derfor ville jeg ikke være ærlig overfor hende, jeg følte hun ville gøre mine følelser værre end jeg egentlig følte”

Frygt for ukendte konsekvenser

Hvis du ikke ved, hvad det indebærer at blive diagnosticeret med en efterfødselsreaktion, er der ikke noget at sige til, du kan være nervøs ved konsekvenserne. Du navigerer i ukendt terræn med et krævende mini-menneske på armen, og i dit ringhjørne står en fagperson, du kun har mødt en håndfuld gange.

”Jeg var bange for de tanker, jeg havde grundet min efterfødselsreaktion. Jeg var bange for, hvad det ville betyde for mig og for min søn, hvis jeg delte mine svære tanker.”

”Fordi jeg var bange for, hvad hun (jordemoderen, red.) skulle tænke, og om det ville kunne få nogle konsekvenser for os som familie.”

”Jeg var bange for, hvad der ville ske, hvis folk fandt ud af, jeg havde det så skidt.”

Naturligvis er det grænseoverskridende at dele intime detaljer om dit følelsesliv, hvis sundhedsplejersken ikke har informeret tilstrækkeligt om screeningens formål samt de tilbud, der potentielt kunne være relevante for dig.

Desuden er det problematisk, hvis du sidder med et urealistisk billede af, hvad der er normalt, og hvad det vil sige at være en god mor.

”Usikkerhed på hvad der ville ske, hvis jeg var ærlig. Ville ikke være “unormal””

”Jeg var bange for at virke som en dårlig mor”

Frygt for ”systemet”

Frygten for ukendte konsekvenser er i høj grad bundet op på en frygt for systemet, og det er bekymringer på dette område, der fylder mest i kommentarerne, når de adspurgte mødre skal beskrive, hvorfor de var uærlige til sundhedsplejerskens efterfødselsscreening.

Hvad der bliver præsenteret som hjælp og støtte kan opfattes som overvågning, og det kan føles invasivt – ja sågar umyndiggørende, hvis en offentlig forvaltning skal indblandes i vores forældreskab.

”Nervøs for at komme “ind i systemet”. Det er så sårbart at blive mor, så frygten for, at nogle fra kommunen skulle “blande sig” (læs: hjælpe) var enorm.”

”Jeg turde ikke dele de helt svære følelser, fordi jeg frygtede at hun (jordemoderen, red.) ville se mig som en dårlig mor og evt. kontakte kommunen”

Kommunale instanser dækker over et så bredt udvalg af borgerrettede tilbud, at man ikke bør generalisere, men alligevel bruges “systemet” ofte som en negativt ladet samlebetegnelse.

”Kunne nemt regne ud hvad de “rigtige” svar var. Kunne ikke overskue konsekvenserne af hvis jeg scorede højt – at skulle gennem systemet og puttes i den kasse.”

Mistillid til systemet vil ofte udspringe af dårlige erfaringer med social- og sundhedsfagligt personale. Har du et anstrengt forhold til socialrådgivere efter et frustrerende forløb i sygedagpengesystemet, vil du således være tilbøjelig til at projicere det negative billede over på kommunens sundhedspleje. Derudover kan den sociale arv spille en rolle, da skepsis overfor autoriteter ofte er tillært.

”Jeg har ikke lyst til at andre, slet ikke fagfolk (grundet en turbulent barndom), skal vide hvordan jeg reelt set har det”.

”Jeg ville klare tingene selv, og synes ikke relationen til SP var der. Ville ikke have diagnose stående i noget system.”

”Jeg var bange for at blive stemplet som dårlig mor med FD (fødselsdepression, red.) og at kommunen skulle komme ind over, selvom min fornuft godt vidste det ikke ville ske”.

Frygt for tvangsfjernelse

Hvis du ikke kender standardprocedurerne for hjælp til psykisk sårbare mødre og samtidig er utryg ved systemet, risikerer du at udvikle en frygt for, at dit barn bliver taget fra dig. Det er hjerteskærende at læse kommentarerne fra de mødre, der beskriver dette mareridt som begrundelse for, at de pyntede på sandheden til efterfødselsscreening.

”Jeg turde ikke sige det højt. I frygt for jeg ville komme “under luppen” eller at de tog min søn fra mig”

”Var bange for at blive stemplet ikke egnet som mor og miste mit barn”

På det rationelle plan ved disse kvinder måske godt, at der skal meget til, før kommunen tager et så drastisk tiltag, men når du står midt i krisen – helt radbrækket af søvnunderskud, er det selvsagt svært at lukke af for frygten.

”Jeg turde ikke. I frygt for at de ville tage mit barn fra mig. Set tilbage ville jeg ønske jeg var ærlig, så jeg kunne have fået hjælp langt tidligere, men skammen var bare så stor.”

”Jeg troede at mit barn ville blive fjernet fra mig, hvis ikke jeg var 100% klar psykisk”

Dårlig kemi med sundhedsplejersken

Det er selvsagt svært at åbne op om så sårbart et emne, hvis ikke der er etableret et godt forhold til den person, der stiller spørgsmålene. Flere kvinder oplyser dårlig kemi med sundhedsplejersken som begrundelse for, at de enten undlod at svare sandt eller helt fravalgte screeningen.

”Jeg havde ikke et godt forhold til min sundhedsplejerske og ønskede hende ikke yderligere involveret i mit liv.”

”Jeg kunne ikke overskue tiltagene, hvis jeg fik konstateret en fødselsreaktion. Min kemi med sundhedsplejersken var ikke god.”

“Jeg valgte screeningen fra. Jeg havde allerede opsøgt en psykolog og arbejdede med det. Og sundhedsplejersken var på ingen måde tillidsvækkende; hun “moslede” mig ret meget som ny forælder, lyttede ikke rigtig, afbrød og talte indover både min mand og jeg.”

Blandt besvarelserne ser vi desværre også, hvad der tyder på direkte svigt fra sundhedsvæsnet – enten på grund af tidspres, forglemmelser eller decideret ubetænksomhed.

”Min jordemoder glemte det, selvom jeg havde takket ja. Så det blev aldrig gjort.”

”(…) Jeg var bekymret, men min sundhedsplejerske mente at det bare var fordi jeg var i ekstremt underskud af søvn.”

”Jeg blev ikke tilbudt en screening til trods for jeg efterspurgte den, da mit barn havde et handikap og skreg 10+ timer i døgnet fik jeg at vide jeg ikke kunne blive testet, da det var normalt at have det dårligt i min situation.”

Når du efter fødslen bliver tildelt en sundhedsplejerske, er du desværre ikke sikret et godt match. Det er ofte svært at sætte fingeren på, hvad der er i vejen, da kemi mellem mennesker er en abstrakt størrelse. Men du skal vide, at det er muligt at skifte sundhedsplejerske, hvis du er ked af, at I ikke “klikker”.

3 gode råd inden efterfødselsscreening

Vi finder det foruroligende, at omkring 10% af momkind-undersøgelsens 2200 respondenter ikke har følt sig trygge ved at svare ærligt til deres efterfødselsscreening. Som du kan læse, er begrundelserne mange, og det kunne være interessant at se, hvordan de ville fordele sig, hvis stikprøven var større.

Vi kan desværre ikke svare på, hvordan problemet med mørketal i statistikkerne kan løses, men det er vores indtryk, at oplysning og aftabuisering af moderskabets skyggesider er et skridt i den rigtige retning.

Her til slut har vi samlet et par momkind råd til dig, der står overfor at skulle screenes.

1. Sænk paraderne

Det er helt naturligt, at hormonforandringer og søvnmangel kan gøre os mere sensitive, mens babys skrig presser os ud i øget alarmberedskab. Det er derfor forståeligt at mange nybagte mødre vil gå i forsvarsposition og have paraderne oppe i mødet med sundhedsplejersken.

Her er det vigtigt at fremhæve, at det ikke er sundhedsplejerskens mål at kritisere din familie eller finde fejl i den måde, du er mor på. Efterfødselsscreening er derimod tænkt som en hjælp, da det er vigtigt at opspore symptomer på efterfødselsreaktioner, så du og din familie hurtigst muligt kan komme godt videre.

2. Spørg, spørg, spørg

Hvis ikke du føler dig sikker på, hvad der er op og ned i sundhedsplejerskens spørgsmål, og du frygter, at screeningen gør mere skade end gavn, har du til enhver tid ret til at sige stop og stille spørgsmål.

Du kan f.eks. spørge, hvilke tilbud der findes til psykiske sårbare mødre i dit område. Måske du kan få gavn af at deltage i en særlig mødregruppe? Det kan også være, at du ønsker at udskyde screeningen til et senere tidspunkt? Eller måske du foretrækker at tage den med din læge i stedet?

Trine Munk-Olsen tilføjer, ”Vi ved at der er variation mellem de tilbud, der tilbydes til mødre med fødselsdepression i de forskellige kommuner, men fagligt vil jeg altid argumentere for vigtigheden i at søge hjælp”.

3. Vis omsorg for dig selv

Efterfødselstiden er barsk og sårbar. Dette er normalt, og du er på ingen måde forkert, hvis du indimellem tuder om kap med baby. Men du skal ikke acceptere at leve størstedelen barselstilværelsen i smerte.

Det kan godt være, besøgene fra sundhedsplejen er korte, og du foretrækker at fokus alene er på dit barn. Men dit barn har brug for, at mor har det godt. Vis omsorg for dig selv ved at åbne op om de ting, der gør ondt, og søg hjælp. Det gør dig ikke til en dårlig mor. Tværtimod er det virkelig stærkt at erkende et problem og gøre en aktiv indsats for at få det bedre.

Kilder: Lægehåndbogen: Edinburgh postnatale depressionsscore, Matthiessen, A., & Rask, L. (2020): Tillid i socialt arbejde: en balance mellem hverdags- og systemperspektiver