Hvordan er vi endt her?

Vi er mange, der har fulgt den aktuelle fødselsdebat om presset på fødegangene og forholdt os til efterfødselsreaktioner, moderskabets udfordringer samt manglende forberedelse til netop disse.

I mit daglige terapeutiske arbejde, møder jeg (primært) kvinder, der har været ude for traumatiske tab og oplevelser af, at deres krop har svigtet – enten i forbindelse med fertilitetsproblemer eller ammeudfordringer. Et stort antal af de historier, jeg præsenteres for, efterlader mig med følelsen af, at meget kunne været undgået eller udviklet sig i mildere grad, hvis vi som velfærdssamfund havde investeret i mere forebyggelse og opfølgning.

Det fylder mig dog også med en undren over, hvordan det er kommet så vidt, at det, der kan siges at være vores krops (og livs) grundopgave – reproduktionen – i den grad kan slå os ud. Hvordan er vi endt her?

Skal/skal ikke?

At nære et foster og føde/nære et barn er den ultimative øvelse i kontroltab, behovsudsættelse, usikkerhed, angst for tab og ensomhed. Det er et krav om accept af, at intet nogensinde bliver som før. Her bliver det relevant at spørge: Skal det blive som før? Skal din krop se ud som før? Skal dit sexliv ”vende tilbage” til sådan, som det var før? Og er det forkert, når du ikke har lyst?

Mit svar er: NEJ. Hvor ville det dog være frygteligt, hvis intet forandrede sig! Men for at acceptere dette, skal man kunne acceptere kontroltabet – måske ligefrem lære at holde af det, og turde være skrækblandet nysgerrig på, hvad livet og kroppen nu har at byde på…

Sex efter fødslen uden at have lyst

Momkinds egen spørgeundersøgelse* viser, at langt de fleste dyrker sex inden for de første 6 måneder efter en fødsel. Samtidig giver størstedelen af kvinderne udtryk for, at de synes sex er sværere end tidligere, og at de ikke er tilfredse med deres krop efter fødsel.

Desuden er der en høj andel af kvinder, der har svaret, at de begyndte at dyrke sex efter fødslen tidligere, end de egentlig følte sig klar til det.

En af forklaringerne på dette er muligvis et pres dannet meget tidligere i livet – i teenageårene – om at skulle ”være klar til sex” og om at være ”ansvarlig for den gode stemning”. Hertil kommer så diverse forventninger om at ”få kroppen tilbage”, præstere på arbejdspladsen og finde ”kærestetid” efter der er kommet børn ind i ligningen.

Intet bliver som før

Det er som om emnet sex er blevet en enlig satellit med sin helt egen omdrejningsakse – helt frakoblet resten af vores livs trivialiteter. Sex smutter udenom familieplanlægningskalenderen og passerer ubemærket hverdagsbrokken i en ikke-italesat idé om, at det skal være spontant og lystdrevet.

Du har ikke sovet i 400 år, men – nå ja – man skal jo ikke gå af vejen for et lille knald efter den timelange putning. Synes du virkelig? I har skændtes om opvask, indkøb og snavsede lagner hele dagen – det må da fejres med supersex! Fordi…? I har ikke været ”vi”, haft en voksen samtale, diskuteret andet end bleer og puré i flere måneder, men sex – det skal der være plads til. Hmm???

Husk: intet bliver nogensinde som før – for I har fået et barn!

Spørgsmål til refleksion

Ved at skrive gode råd om, hvordan man genfinder lysten og får gang i sexlivet efter fødslen, risikerer jeg at lægge endnu mere pres og forventning ind i den livskrise som – evolutionært set – er hele meningen med vores eksistens, nemlig at sikre artens videreførelse.

I stedet for en fagligt dokumenteret opskrift på, hvordan man forholder sig til sex under graviditeten og tackler manglende lyst efter fødsel kommer her en række spørgsmål til refleksion – og meget gerne til åben samtale med en eventuel partner:

1. Hvorfor er det vigtigt at have sex?
2. Er det vigtigt at have lyst til sex?
3. Er det vigtigt at ”være god” til sex?
4. Hvad vil jeg gerne have ud af sex?
5. Hvad forventer min partner af mig, når det kommer til sex?
6. Hvad forventer jeg af min partner?
7. Hvad sker der i vores parforhold, hvis vi ikke har sex?

Først efter disse refleksioner/denne snak kan det blive aktuelt at dykke ned i emner som hormonpåvirkning af slimhinder, prævention, nedsat libido i forbindelse med amning, frygt for at have sex grundet bristninger og syninger osv. osv. osv.

Hvornår bør du/I søge terapi?

• Hvis kommunikationen går i selvsving…eller udebliver helt
• Hvis familielivet synes uoverskueligt, og I begynder at overveje, om det er det hele værd
• Hvis jeres sexliv eller mangel på samme fylder, og længslen efter nærhed ender i misforståelser samt en følelse af at blive forladt
• Hvis oplevelser i forbindelse med din graviditet/fødsel/barsel følger dig negativt – selv når tiden går
• Hvis det er svært at finde motivation eller holde fokus på det, I ønsker og vil skabe i familiedannelsens overgange og forandringer
• Hvis det er svært at finde tryghed, mentalt overskud og velvære for jer som par og i familien som helhed

…så kan det være en idé at søge professionel hjælp.

Hjælp til problemer med sex og samliv

Jo hurtigere I begynder i terapi, jo hurtigere kan I få løst problemet. Det hele handler om at få gang i kommunikationen. Nogle gange kan det være en fordel også at komme alene hos terapeuten – enten for begge parter eller måske kun for den ene af jer.

Det er forskelligt, hvad man har med i bagagen, og dette skal ikke altid tages op, når det er relationen der er i fokus.

Der er (desværre) selvbetaling, når det kommer til parterapi. Er det relateret til familiedannelsen kan der imidlertid findes delvise dækningsmuligheder, alt efter om terapeuten er psykolog eller jordemoder.

Valg af parterapeut

Terapeuter er forskelligt skolet, når det kommer til parterapi. I skal lede efter noget, der passer til jer. Det er altid en fordel, at terapeuten er sexologisk uddannet. Det er svært at tage sexet ud af parforholdet – også selvom dette ikke er den primære årsag til at søge hjælp.

Psykoterapeut og sexolog er ikke beskyttede titler i Danmark. Dansk Psykoterapeutforening og Nordic Association for Clinical Sexology (NACS) har dog nogle krav til uddannelserne, og det er derfor en slags garanti, hvis terapeuten er godkendt af disse. Desuden er det godt, hvis din terapeut modtager supervision.

3 gode råd til valg af parterapeut

  1. Gør jer klart hvad I har brug for hjælp til
  2. Søg anbefalinger i jeres netværk/SoMe grupper
  3. Læs terapeutens CV grundigt

Husk: det handler altid om kemi med terapeuten. Hvis I ikke synes den passer efter et par gange, bør I se jer om efter en anden terapeut. Det er hårdt arbejde at være i terapi, men det skal føles rigtigt!

Se Center for Familiedannelses tilbud og ydelser på www.centerforfamiliedannelse.dk.

*momkinds spørgeskemaundersøgelse blev besvaret af 2200 kvinder i januar-februar 2021