Artikler

Underlivet

Dit underliv skal igennem den ultimative prøvelse, når din livmoder skal gro et baby, som skal ud gennem et ganske smalt exit. Inkontinens og hæmorider er tabubelagte emner, og det er en skam, for det er vigtigt at kende de underlivsgener, der kan opstå i graviditeten og efter fødslen.

Underlivet efter fødsel

Underlivsgener i forbindelse med graviditet og fødsel er ikke blandt de mest populære emner, når vi taler om den søde ventetid. Det kommer derfor bag på mange mødre, når de udvikler hævede kønslæber, inkontinensproblemer og storbløder i ugevis efter fødslen.

Ved at være mere åbne om de mere uglamourøse sider ved graviditet og fødsel, hjælper vi vores medmødre med at forberede sig på eventuelle skavanker, der måtte opstå.

En vaginal fødsel vil selvsagt sætte sine spor på underlivet, men det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilke – og hvor seriøse – gener, der opstår postpartum. Selvom det er normalt, at underlivet efter fødsel er ilde tilredt, bør du tage vedvarende smerter seriøst og kontakte læge eller gynækolog.

Underlivet blod

Husk dine knibeøvelser

Livmoder, skede, blære og endetarm holdes på plads af bækkenbundsmuskulaturen. Denne muskulatur bliver af gode grunde svækket, når livmoderen udvider sig for at gro et barn, som derefter bliver presses ud igennem skeden. For at forebygge eller behandle underlivsprolaps og inkontinens efter fødsel, skal du huske at lave knibeøvelser.

Nedsunket livmoder

Nedsunket underliv eller uterus prolaps sker, når bækkenbunden svækkes så meget, at livmoderen ikke støttes tilstrækkeligt. Nedsunket livmoder symptomer vil ofte komme til udtryk som tyngdefornemmelse i underlivet, idet livmoderen presser nedad mod skeden. Problemet opstår i forskellige grader hos kvinder, der føder vaginalt, ligesom flere ældre kvinder oplever generne.

Inkontinens

Inkontinens under graviditet er tabubelagt, men sådan burde det ikke være. Selvfølgelig får du en mere presserende tissetrang, når et barn vokser og trykker på din blære. Og selvfølgelig risikerer du at tisse lidt i bukserne, når dine bækkenbundmuskulatur har været igennem en vaginal fødsel.

Vi forbinder generelt inkontinens med gamle mennesker, og det er da også sandt, at kvinder får svagere bækkenbundsmuskulatur efter overgangsalderen. Faktisk gælder det både for mænd og kvinder, at risikoen for at udvikle inkontinens stiger med alderen. Men det er altså også helt normalt at have svært ved at holde på vandet i forbindelse med graviditet og fødsel.

Pas på din tarm

Emner relateret til tarm og afføring er blandt de mest tabubelagte i verden. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis du føler dig mutters alene med hård mave og smerte bagtil. Man hører ganske enkelt ikke folk tale om det!

Ændrede madvaner, et større væskeindtag og diverse kosttilskud – f.eks. i form af magnesium – vil som regel være nok til at løse eventuelle problemer med tarmfunktionen. Din læge eller jordemoder kan hjælpe dig, hvis problemer med tarmen varer ved.

Forstoppelse efter fødsel

Der er intet unormalt i at have forstoppelse efter fødsel. Det voksende barn i maven har ført til en større ommøblering af dine indre organer, og tarmen – som er en af de største organer – er skubbet godt rundt. Vær derfor forberedt på, at især første afføring efter fødsel bliver hård.

Hæmorider når du er gravid

Den øgede blodgennemstrømning til bækkenområdet sammen med presset fra den voksende baby kan få venerne omkring anus til at svulme op. Hæmorider under graviditeten kan opstå når som helst, men de fleste gravide får dem i tredje trimester. Om end de er ufarlige, kan de være voldsomt generende.

Hæmorider efter fødsel

Når man udvikler hæmorider, skyldes det ofte dårlige toilet-vaner, hvor der i lange intervaller presses i forbindelse med afføring. Denne form for langvarende pres uden øjeblikkelig gevinst sker også ved fødslen. Du presser, som du aldrig har presset før, og det kan føre til udposninger af blodårer i tarmen.

Tre forskellige typer hæmorider

Grad 1 findes inde i endetarmen. De er smertefri, men har tendens til at bløde. Grad 2 ”falder ud” ved afføring, men vil glide tilbage af sig selv igen. Grad 3 glider ikke tilbage automatisk, men skal skubbes på plads. Grad 4 er en permanent udvendig hæmoride, som også kan have sår.

Hvorfor bruge en skylleflaske efter fødsel?

Skeden efter fødsel har brug for al tænkelig omsorg i form af hvile, køleposer og skånsomme skyl. Udover at fungere som naturlig smertelindring er en skylleflaske vigtig for at rense eventuelle rifter i skeden og rifter i mellemkødet. Urin og afføring kan nemlig let føre til infektion i sårene.

Underlivet appelsin

Mellemkødmassage inden fødslen

Mellemkødsmassage er en måde at forberede dit mellemkød (også kaldet perineum) på lettere at strække sig under fødslen. Det øger elasticiteten i vævet mellem skede og anus, hvilket kan nedsætte risikoen for at briste. Brug skønne olier til mellemkødsmassagen og vær ikke bange for at strække godt rundt i skeden.

Hævede kønslæber

Ikke nok med at dit underliv føles anderledes, kan udseendet også ændre sig. Det er f.eks. ikke usædvanligt at se en ekstra rødmen i kønslæberne, som typisk også vil svulme mere op end vanligt.

Det er heller ikke unormalt at udvikle åreknuder i kønslæberne, men du kan være ganske rolig – det er ikke farligt, og i de fleste tilfælde forsvinder de af sig selv efter fødslen. Vulva-åreknuder og hæmorider kan dog være aldeles generende, og her kan det være en god ide at tage en kølepose i brug.

Køleposer eller isbind er sammen med den intime skylleflaske noget af det vigtigste indhold i din mombox, og det er absolout essentielle bestanddele af hospitalstasken!