”Min nedsynkning var synlig med det blotte øje – en ballon der hang ud”

momStories
6 min.
Skrevet af Helle, mor til to piger på 3,5 og 6,5 år og gravid i 4. måned 

BOM, der stod vi den 1. november med et styks positiv graviditetstest. Chok – bare chok. Alt babyudstyr er for længst solgt, da lægerne efter anden fødsel rådede mig til at ikke at få flere børn. Men selvfølgelig skulle baby nr. 3 være en del af vores familie – vores surprise baby. Spørgsmålet er bare, om jeg kan holde til det? Hver graviditet og fødsel pålægger jo kroppen noget ekstra – det gælder i hvert fald efter min statistik. 

Min krop havde tilegnet sig en omgang kronisk bækkenløsning og et nedsunket underliv. Og ja, så var jeg faktisk ved at dø under begge fødsler pga. post partum blødninger, hvor jeg mistede hhv. 2,1 og 2,4 liter blod. Begge gange endte jeg på operationsbordet. Det har været min mand, Lasse, der var primær omsorgsperson for begge piger de første par uger af deres liv, da min krop var knap så mobil.

Forskellen her i 3. graviditet er al den viden, som jeg har med mig. Jeg kender mig krop og ved, hvad den kan holde til. Eller jeg har i hvert fald en ide om, hvad den kan holde til.

Hej krykker og rullestol! 

Mine to tidligere graviditeter og fødsler var mildest talt problematiske. Som hypermobil kom bækkenløsningen hurtigt i begge forløb. Med min yngste datter, Sally, fandt jeg faktisk ud af jeg var gravid, fordi jeg kunne mærke bækkenet igen. 

Allerede i 5-6 måned blev det til fuldtidssygemeldinger med en krop, der bare ikke kunne noget. Smerter fra bækkenet, som strålede op langs ryggen og ned i baller og ben. Begge gange blev en seng installeret i stuen, så jeg kunne være lidt med i familien. 

Det er i den forbindelse jeg første gang fik hjælp af en gyn obs fys (fysioterapeut med speciale i gynækologi, graviditet og fødselshjælp). Mette Kjær Larsen fra Styrk Dit Underliv hjalp og guidede mig i begge forløb; lærte mig de gode regler for bevægelse, træning og generelt bare at kunne være i min krop på en fornuftig måde med bækkenløsning. Et bækkenbælte blev også min bedste ven. Uundværligt! Specielt i graviditet nr. 2, hvor der jo var et barn i forvejen – min datter Emma, som jeg skulle tage mig af. 

Helle Goller bækkenløsning

Desværre slutter bækkenløsning bare ikke ved fødslen, eller det gjorde det i hvert tilfælde ikke for mig. Det tog mig begge gange over et år at få sådan nogenlunde styr på mit bækken igen, og efter Sally fik jeg faktisk konstateret kronisk bækkenløsning. Den er tough, specielt når man er yogalærer og bruger sin krop rigtig meget! Desuden kom der endnu en ’gave’ med 2. graviditet…

Hvad er nu det, der hænger ud af mig?

At få barn nr. 2 var bare pisse hårdt. Ens ressourcer strækkes endnu mere, og med en krop, der var presset efter hård fødsel og bækkenløsning, var batterierne bare små. Men noget føles alligevel anderledes denne gang. Hvad dælen er det, der ”hænger ud” af mig? Ja sådan helt konkret, som en ballon var på vej ud af mig. 

Det var en virkelig underlig og ubehagelig fornemmelse, da jeg første gang lagde mærke til det. Faktisk panikkede jeg! Efter en tur ved lægen fik jeg konstateret nedsunket underliv. Undersøgelsen i sig selv var meget underlig. Både liggende og stående skal man hoste, mens lægen ser og mærker, hvordan situationen ligesom er dernede. Der var ingen tvivl. Min nedsynkning var synlig med det blotte øje – en ballon, der hang ud. 

3 måneder efter fødslen røg jeg på sygehuset til yderligere undersøgelse, men inden da besøgte jeg igen Mette, gyn obs fyssen. Ved endnu en indvendig undersøgelse konstaterede hun nedsunket blære i svær grad. Jeg var grædefærdig! Synes ligesom jeg havde rigeligt at bøvle med i forvejen! Mette hjalp mig med øvelser, støttepessar og does and donts i hverdagen. En kæmpe hjælp. 

Jeg blev fast gæst på sygehuset det næste års tid. Undersøgelse efter undersøgelse. De ville rigtig gerne operere mig og sætte et ”net” op, men chancerne for succes ved sådan et indgreb er kun 50/50. Og netop derfor ville jeg gerne have muligheden for først at gøre alt hvad jeg selv kunne. Fordi jeg ikke kunne tillade mig at udsætte min krop for mere risiko – på det tidspunkt i hvert fald. Så jeg endte faktisk med at takke nej til operation, fordi jeg sideløbende gik fast hos Mette, passede min meget blide træning og brugte støttepessar. Det fokus og den kombination har gjort, at jeg i dag kan leve med min nedsynkning. Ja jeg kommer aldrig til at løbe eller hoppe på trampolin igen, men pyt med det! Jeg kan holde nedsynkningen for døren, hvis jeg holder de gode vaner, min træning og kost. Og hvis vi så en dag skal i LEGOland, så ryger støttepessaret i! 

Det vigtigste for mig var tiden, for det tager altså tid for kroppen at komme sig efter en fødsel. Derfor er mit råd til kvinder med lignende gener: giv det max 1 år, før du overvejer indgreb eller operationer. Kroppen er magisk, bare den får de rette forhold og tid.

3. gangs gravid – what to do?

Med det forløb bag mig var en 3. graviditet som sagt noget af en overraskelse. Efter den positive test, var vi derfor i samråd med diverse eksperter for at høre, om det oprigtigt var en mulighed med endnu en graviditet. Dommen: ja det er muligt, men det kræver arbejde, ekstra opmærksomhed, ro og sikkert et kejsersnit. Med det i bagagen ringede jeg til Mette og bestilte en tid. Hun kender mit forløb og min krop. Så da jeg var kun 8 uger henne, fik jeg skræddersyet et meget blidt træningsprogram, som tager hensyn til både nedsunket underliv og bækkenløsningen. 4-5 øvelser hver dag med 3×10 gentagelser. Det er ikke hver dag jeg får det lavet, men jeg prøver. Og så fik jeg genopfrisket alle de gode hverdagsråd om løft og bevægelser. Dertil går jeg til gravidsvømning 1-2 gange i ugen og prøver at gå en tur på 1-1,5 km 2 gange i ugen. Mere kan jeg ikke. Og lige om lidt kan jeg ingenting – det ved jeg af erfaring.

Den største forskel denne gang er, at der nu er to børn, som jeg også skal tage mig af – være mor for. Det er svært, for der er rigtig mange ting jeg simpelthen ikke kommer til at kunne det næste lange stykke tid. Så det er om at være kreativ; biograf i stuen, krea-lege, læse bøger – alt der er stillesiddende eller (helst) liggende. Heldigvis er børnene så store, at de kan klare rigtig meget selv. For jeg kan huske som højgravid til en 2-årig, var det dæleme op ad bakke med alle mine skavanker! Nu er de 3,5 og 6,5 – kæmpe hjælp. De tager selv tøj og SKO på – for ja jeg kan ikke komme ned på gulvet, det gør så mega ondt i bækkenet, og underlivet falder ud. 

gravid mor med bækkenløsning

Emma kan selv smøre en mad og hjælpe Sally, og hvis der er noget, de ikke kan nå, så har vi installeret små skamler rundt i huset. Men søde Sally synes nogle gange, at det er rigtig hårdt at blive afleveret i børnehaven, og her er jeg nogle gange nødt til at bære på hende. Mit mor-hjerte gør det selvfølgelig, men jeg bliver så straffet med smerter i kroppen resten af dagen. Det er så svært at finde den balance, og jeg lærer det nok aldrig helt.

Jeg vil jo gerne kunne være den mor, jeg ønsker at være resten af mit liv.

Så ja, nu står jeg i en graviditet, der ikke kunne være mere ønsket, men som er enormt risikofyldt. 

Alt praktisk tager vi en dag af gange, det bliver vi simpelthen nødt til for ikke at blive væltet. Da jeg stod med den positive test, havde jeg netop kun været selvstændig i 4 måneder, så det giver jo også lige lidt ekstra ‘praktik’ i forhold til barsel og økonomi, som vi kun lige er gået i gang. For det vigtigste er mit helbred og vores familie. Jeg vil jo gerne kunne være den mor, jeg ønsker at være resten af mit liv. Men worst case er, at jeg ender i rullestol resten af livet. Det er det vi gør ALT for at undgå. En dag ad gangen.