Momkind hjælper dig til alt du skal vide om din fødsel

Når du er nået et stykke ind i tredje trimester, og fødslen begynder at lure i horisonten, er det normalt at blive nervøs. Dette gælder især for førstegangsfødende, for hvem situationen kan virke ret abstrakt. I denne tid kan det være en stor støtte at høre andres fødselserfaringer.

Fødselsforberedelse

Det er vigtigt, at man som vordende mor er forberedt på, at virkelighedens fødsler sjældent ser ud, som de gør på TV. Nogle kvinder er naturligvis heldige at presse baby ud på nul komma fem uden større gener til følge, men de komplicerede fødsler fortjener også repræsentation.

Til jordemoderkonsultationer og lægebesøg kan du i tiden op til fødslen lære om vigtige fødselstegn såsom pletblødning, vandafgang osv. Husk endelig at stille spørgsmål. Samtidig kan kurser i fødselsforberedelse – som f.eks. Smertefri Fødsel – udruste dig med særlige teknikker, der kan være til stor gavn, når veerne starter.

Disse faglige former for fødselsforberedelse bør dog ikke stå alene. Vores MomStories tilføjer det personlige og (k)ærlige mor-til-mor perspektiv. Her handler det ikke så meget om nettrusser, efterfødselsblødning og hospitalstasker, men mere om de vilde følelser, der kommer før, under og efter en fødsel.

Hvornår føder jeg?

De fleste graviditeter varer omkring 40 uger, så den bedste måde at udregne din terminsdato er at tælle 40 uger (280 dage) fra den første dag i din sidste menstruationsperiode. Sådan regner lægen sig frem til dit barns fødselsdag, og det er generelt et ret godt pejlemærke.

Hvis du ikke kan huske den første dag i din sidste menstruation eller ikke er sikker på, hvornår du havde ubeskyttet samleje, kan ultralydsscanninger hjælpe dig til at bestemme din termin. Dog er det vigtigt at huske: Det er lige så normalt at føde en uge før eller efter termin.

Hvornår føder førstegangsfødende?

Førstegangsfødende har i højere grad tendens til at gå over tid, hvilket vil sige forbi de 40 uger. Det gælder ca. 28% ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Af hensyn til barnets sundhed anbefales det ikke at gå over 42 uger. Hvis du ikke ønsker igangsættelse, vil du blive tilbudt ekstra kontroller.

Hvornår føder andengangsfødende?

Generelt gælder det, at flergangsfødende føder lidt tidligere end førstegangsfødende, og fødslen vil typisk gå hurtigere med mindre risiko for bristninger. Hvis du ved din første fødsel gik over tiden, vil der imidlertid være en tendens til, at det samme sker i anden omgang.

Symptomer på fødsel

På film er et stort vandplask på gulvet det klassiske tegn på fødsel. Et fødselsforløb bliver dog ikke altid skudt i gang af, at vandet går, og det er sjældent et vandfald. I visse tilfælde er følelsen af menstruationssmerter tegn på begyndende veer, ligesom det har betydning, om slimproppen er gået.

En slimprop kan defineres som et aflukke i livmoderhalsen, der holder bakterier på afstand. Den kommer ud med en tyk og sej konsistens, og det kan somme tider ske over flere dage. Andre symptomer på, at du er på vej i aktiv fødsel kan være diarré og tyngdefornemmelse i pelvis.

Hvor lang tid tager en fødsel?

For førstegangsfødende gælder det, at fødslen varer længere tid end det er tilfældet for flergangsfødende. Det gælder især den latente fase, som kommer før aktiv fødsel, og du kan faktisk have veer i helt op til 20 timer. Den aktive del, pressefasen, tager i de fleste tilfælde under en time.

Et fødselsforløb kan tage sig ud på mange måder, hvorfor det er svært at angive en tidshorisont. Desuden bør der skelnes mellem den tid, hvor du har regelmæssige veer og den tid, hvor du har uregelmæssige veer. Du kan forberede dig ved at blive klogere på de forskellige faser i et typisk fødselsforløb.

Annas hjemmefødsel i kar

Fødslens faser

Fødslen kan inddeles i en række faser, der samles under en udvidningsperiode, uddrivningsperiode og efterbyrdsperiode. Først tager veerne til i intensitet, og du udvider dig. Dernæst rykker barnet længere ned, og du begynder at presse. Til sidst, efter barnet har gjort sin ankomst, skal du presse moderkagen ud.

Har jeg veer?

De fleste kender veerne som tegn på fødsel, men hvordan føles veer? Nogle vil måske mene, at hvis du har veer, vil du sjældent være i tvivl. Veer kan beskrives som menstruationskramper, der giver smerter i ryg og underliv, mens det trykker ned i bækkenet.

Det er godt at kunne skelne mellem de forskellige typer veer samt kende reglerne for veer interval. Dette har nemlig betydning for, hvornår du skal føde. Er du ikke sikker på, om veerne har gjort deres indtog, kan du være rolig. Plukkeveer eller uregelmæssige veer betyder som regel, at du stadig er i den tidlige fase af dit fødselsforløb.

Hvordan starter veer?

Typisk føles veer som en smerte eller et tryk, der starter i ryggen og bevæger sig til forsiden af din underliv. Det kan opleves som en rullende bevægelse. I modsætning til plukveer bliver de “ægte” veer mere intense over tid. Under de regelmæssige veer bliver maven stram og hård.

Det er en god ide, at både du og din partner eller supporter forstår at time veer interval. Veernes interval skal forstås som varigheden i sekunder fra det tidspunkt, hvor én ve begynder til den næste melder sin ankomst. Ved regelmæssige veer af 5 minutters intervaller er det tid til at kontakte fødemodtagelsen.

Hvor ondt gør det at føde?

Det sande – omend irriterende ukonkrete – svar er, at det er individuelt, hvor smertefuld en fødsel er. Grunden til, at der ikke kan gives et entydigt svar er, at fødsler forløber på forskellig vis, ligesom vi som mennesker har forskellig smertetærskel.

Uanset hvad vil du gøre klogt i at være forberedt på lidt af hvert. Sørg for at have en velassorteret mombox klar, der som minimum indeholder en skylleflaske og kølepose til smertelindring forneden.

Hvad er smertefri fødsel?

Smertefri fødsel er et kursus i fødselsforberedelse, der er udviklet af Anja Bay, hvorfor teknikken også kaldes Anja Bay-metoden. Det drejer sig om et gennemtestet og yderst populært program, hvor du lærer at håndtere smerte og panik forud for fødslen. Anja Bay tilbyder også kurser i smertefri amning.

Fødselsberetninger fra andre fødende

Det kan være en enorm støtte at læse andres fødselsberetninger forud for egen fødsel. Uanset om du skal føde ved kejsersnit, planlægger at føde vaginalt med naturlig smertelindring eller noget helt tredje, kan andres erfaringer hjælpe dig på vej. Du finder en lang række personlige MomStories lige her.

Du kan også få gavn af at læse fødselsberetninger, hvis du står i den situation, at drømmen om det perfekte fødselsforløb brister. Her er det naturligt at blive ramt af både skam og sorg, men de tanker bør du ikke sidde alene med, mens du kæmper med amning, kejsersnitar, søvnunderskud osv.

Del – del – del!

Ved at dele dit eget fødselsforløb med andre kvinder – f.eks. som en MomStory eller et opslag i momkinds Facebook-gruppe – er du med til at afdække flere sider af, hvordan en fødsel kan se ud. Naturligvis kan du også nøjes med at dele dine tanker om fødslen med veninder, familie og/eller mødregruppe.

Hvis du har gennemgået en traumatisk fødsel, kan det virke terapeutisk at nedskrive oplevelsen. Det gælder i virkeligheden for traumer af enhver art, og det er en populær praksis i terapi-sammenhænge. Mange oplever det som en lettelse, når ordene kommer ud på skrift.